Klokkeholm tager integrationen i hånden

Afghanske kvinder bliver oplært til at klare sig selv i det lokale samfund

KLOKKEHOLM:Et gråt tørklæde prøver at skjule det sorte blanke hår, men enkelte totter har fundet vejen ud. - Det er min familie, siger kvinden under tørklædet, mens hun peger på billederne på opslagstavlen. Hun smiler. De mørke øjne lyser, og hun gentager sætningen langsomt, som smager hun på hvert eneste ord. Det lille klasselokale på Klokkeholm Skole har siden første februar haft fire afghanske kvinder til sprogundervisning. Det er led i projektet HÅND-I-HÅND. - Det er en god idé, hvis vi kan få fat i kvinderne både mentalt og åndeligt. Er de trykke ved skolen, bliver det lettere at integrere deres børn, siger skoleinspektør Tove Thomsen. De fire afghanske kvinder bor i Klokkeholm. De er mellem 33 og 52 år og har børn i skolen. Hensigten er blandt andet at give dem et naturligt forhold til den danske folkeskole og de forventninger, skolen stiller til forældrene. - Jeg håber, at vi kan undgå fremtidige misforståelser og konflikter, siger Tove Thomsen. Det er normalt mændene i de afghanske familier, der har kontakt til skolen. I hjemmet er det derimod kvinderne, der har den største kontakt til børnene. Derfor er det vigtigt, at kvinderne kommer mere på skolen, mener Tove Thomsen. Nærhed i første række Normalt foregår undervisningen af voksne flygtninge ikke i lokalområderne men som et tilbud fra kommunen. Kvinderne her er en del af projektet HÅND-I-HÅND, som er eneståene for Klokkeholm. Aase Maribo er forkvinde for Støttegruppen for Flygtninge i Klokkeholm, som er kræfterne bag projektet. - Jeg forventer, at kvinderne får et løft både sprogligt og med selvtilliden, så de selv kan tage udfordringer op, siger Aase Maribo. Hun har kendt kvinderne siden de kom til Klokkeholm for to, tre år siden. Løftet skal give kvinderne mulighed for at deltage mere aktivt i lokalsamfundet. For eksempel skal de selv kunne handle i den lokale købmandsforretning. Den lokale nærhed er også et af hovedargumenterne bag projektet. - Det er vigtigt, at kvinderne bliver en del af lokalsamfundet. De skal have mere viden om det område, hvor de skal begå sig, siger Aase Maribo. Ved at flytte sprogundervisningen til Klokkeholm, får kvinderne mulighed for at koncentrere undervisningen omkring deres hjem og de gøremål, de har i hverdagen. Matematiktimerne tager blandt andet udgangspunkt i reklamer fra de lokale butikker. Idéen er at give kvinderne færdigheder, de kan bruge her og nu. Tiden er knap En, to, tre - fingrene tæller sig møjsommeligt fremad på hånden. En af de afghanske kvinder sidder for sig selv og regner. De andre øver sætninger. Først lytter de til walkmanen, så gentager de. Bordet foran dem er fyldt med farvestrålende billeder. De peger på det billede, der illustrerer den sætning, de siger. - Målet på sigt er selvfølgelig at få dem ud på arbejdsmarkedet, men det kan vi slet ikke nå nu, siger Aase Maribo. Projektet løber foreløbigt til skoleårets slutning. Kvinderne har aldrig gået i skole i deres hjemland. Trods den undervisningen de allerede har modtaget i Danmark, ligger deres danske kommunikationsevner på et lavt niveau. - På de fem måneder vi har, vil en succes være at lære kvinderne at føre en samtale om de nære ting i hverdagen, siger Aase Maribo. Den første skoledag blev kvinderne filmet i undervisningen. Når projektet slutter skal kameraet igen rulle. Aase Maribo håber, at kvinderne får så meget ud af forløbet, at projektet kan fortsætte til næste skoleår. Filmen skal dokumentere, hvor meget kvinderne lærer. Klokken ringer ud. De fire kvinder ryder op efter dagens undervisning. Det varer ikke længe, før billederne på opslagstavlen bliver levende, og teorien fra det lille klasselokale skal omsættes til virkelighed.