Gandrup

Klokkerholm IF -Hjallerup IF: 3-1

Dette var efterårets ottende kamp for U10 drengene fra Klokkerholm IF. Kampen foregik på Gandrup Stadion. Sidst da de to hold mødtes, havde de en "ekstra" målmand med hver i form af målstolperne. Nu ville det blive spændende at se, om de også havde en med denne gang. Da kampen gik i gang viste det sig hurtigt, at de ikke havde den "ekstra" med. Drengene fra Klokkerholm IF lagde hårdt ud med en scoring, efter et sololøb gennem Hjallerup IFs forsvar, ved Andreas Aastrup til stillingen 1-0. Som kampen skred frem, kom Drengene fra Hjallerup IF mere og mere ind i kampen, lavede gode sammenspil -førstegangsberøringer - men i mål, det ville bolden ikke. Mod slutningen af halvlegen lykkedes det derimod for Anders Albrechtsen at score for Klokkerholm IF til halvlegsstillingen 2-0. I starten af anden halvleg lagde Hjallerup IF et pres på Klokkerholm IF. Gang på gang brød de gennem Klokkerholm IFs forsvar og tilkæmpede sig mange chancer og til sidst lykkedes deres anstrengelser ved at score til stillingen 2-1. Dette mål satte mere skub i Klokkerholm IF og resten af halvlegen blev meget jævnbyrdig, men mod slutningen af halvlegen, satte Søren Nielsen, efter et flot gennemløb fra egen banehalvdel, bolden i mål til slutstillingen 3-1 til Klokkerholm IF. Denne kamp viste igen, at de to hold, trods resultatet, var meget jævnbyrdige i deres spil. Begge hold viste fighter vilje og fair play. Godt gået Drenge fra Hjallerup IF og Klokkerholm IF.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst