Klokkerholm står i dansens tegn

250 folkedansere indtager Klokkerholm

Fol­ke­dan­se­re fra hele Nord­jyl­land ind­ta­ger Brøn­der­slev. Ar­kiv­fo­to: Kurt Be­ring

Fol­ke­dan­se­re fra hele Nord­jyl­land ind­ta­ger Brøn­der­slev. Ar­kiv­fo­to: Kurt Be­ring

KLOKKERHOLM:Der skal danses i Klokkerholm den kommende weekend. - Det er Hjallerup-Klokkerholm Folkedanserforening der får besøg af godt 250 folkedansere fra Nordjylland til det årlige danskertræf, siger formanden for den lokale forening Svend Erik Poulsen, som også tilføjer, at folkedans er en sport, hvor alle kan være med. - Vi har det sociale samvær i højsæde. Selvfølgelig krydret godt med nogle gode dansetrin. - En stor del af de mange folkedansere skal bo på Klokkerholm Skole og i campingvogne, som skal stå ved Klokkerholm Hallen. - Klokkerholm Hallen bliver også et centralt sted for her er der fællesspisning fredag aften og derefter skal der være lejestue til midnat, fortæller formanden. - Lejestue forveksles ofte med legestue, men når vi siger lejestue med ”j”, er det dans det drejer sig om og det glæder vi os til. - Lørdag bliver den store dag, hvor Klokkerholm er smykket med flagallé igennem hele byen og klokken 14 går alle folkedanserne iklædt de flotte drager i samlet flok igennem byen med mange faner og familien Pilgaards musikband i spidsen. - Målet er Klokkerholm Stadion, hvor der skal danses nogle timer. Stævnet åbnes officielt på stadion af Brønderslevs borgmester Mikael Klitgaard, og så skal der danses mindst 15 forskellige danse, fortsætter formand Svend Erik Poulsen. - Vi er delt op i fire store grupper, og deltagerne kommer fra foreninger i Dronninglund, Gandrup, Hjallerup-Klokkerholm, Hou, Hørby, Frederikshavn, Gærum, Læsø, Skagen, Tuen, Asdal, Bjergby-Mygdal, Brønderslev, Hjørring, Mosbjerg, Taars, Vrå, Vrejlev-Hæstrup, Hammerkvadrillen, Nørresundby, Solsiden, Sulsted-Ajstrup, Vedsted, Aabybro og Aalborg. Der begyndes og sluttes med fællesdanse. Ind imellem er der så gruppedanse, siger formanden. Efter den flotte opvisning på stadion, hvor dansen foregår på græsset, holder deltagerne en velfortjent pause inden der er fællesspisning i Klokkerholm Hallen. Der efter skal der igen være lejestue og rigtig hyggeligt samvær. - For at holde styr på at de mange danse sker korrekt, er der et 14 mands stort orkester på stadion og i hallen. Under dansen er der også ledere der sørger for at dans og musik følges ad. Søndag afsluttes hele stævnet med gudstjeneste i Hellevad Kirke, hvor det 14 mands store orkester skal spille. - Det er vi spændte på at opleve, slutter formand for Hjallerup-Klokkerholm Folkedanserforening Svend Erik Poulsen.