Klon dit kæledyr

Et ægtepar, som ikke kunne tåle at miste deres hund til kræften, har genskabt deres kæledyr med nedfrossent arvemateriale. Kommerciel kæledyrskloning bliver billigere og billigere, men dyrefolk mener, at metoden er unaturlig og en forkert facon at b

Mads Nyvold
Golden retrieveren Lancelot Encore blev verdens første kommercielt klonede kæledyr. Den nøjagtige kopi af deres afdøde hund, kostede ejerne 850.000 kroner. Den afbildede hund er dog ikke Lancelot Encore. Foto: Steven Begleiter/Polfoto
Naturvidenskab 1. marts 2009 05:00

Jørgen Hindse sukkede dybt og begav sig sidste år på vej mod dyrlægen i Jægerspris. Med i bilen var familiens golden retriever Bertha. Da han vendte hjem, var det kun med halsbåndet. Den 12 år gamle hund var et skattet medlem af familien, men havde fået kræft i bugspytkirtlen. - En operation var en mulighed, men det ville jeg ikke udsætte hende for. Pinslerne skulle have en ende, fastslår Jørgen Hindse. I over 40 år har der i hans hjem været et eller flere eksemplarer af menneskets bedste ven, og Jørgen Hindse og hans familie kunne have truffet et andet valg. Samme valg som det ældre, amerikanske ægtepar Nina og Edgar Otto traf, da kræften tog livet af deres 11 år gamle labrador, Lancelot, på nogenlunde samme tidspunkt. Ægteparret bosiddende i Florida var sønderknuste. De var ikke klar til at sige farvel. Lancelot havde empati som et menneske. Han fornemmede, hvornår man ville have selskab, nusses eller hellere ville være i fred. Da kræften i Lancelots krop blev opdaget, blev arvemateriale fra hans hud frossent ned. Materialet er skyld i, at deres hjem i januar atter blev fyldt af en velkendt bjæffen. Fra hvalpen Lancelot Encore, en sprællevende kopi af den afdøde Lancelot. 250.000 kr. for kopihund Nina og Edgar Otto er de første, som har fået genskabt deres kæledyr af biotekselskabet BioArts International. Fire andre kunder kan se frem til at modtage deres logrende kloner i de kommende måneder. Operationen er dog forbeholdt de bedrestillede. Nina og Edgar Otto gravede 850.000 kroner op af lommen. Foran verdenspressens snurrende kameraer har de bedyret, at det har været alle pengene værd. Lancelot Encore ligner, opfører sig og lægger tilmed sine poter over kors på den der helt specielle måde nøjagtig som sin forgænger. Nu meddeler et sydkoreansk firma RNL Bio, at de er klar med en bedre kloningsteknik baseret på arvemasseudtræk fra hundes fedtvæv. Metoden rundbarberer prisen til under 250.000 kroner - og endnu lavere, når metoden for alvor er sat i system inden for tre år. - Måske vil nogle herhjemme benytte teknikken. Jeg kunne ikke drømme om det, erklærer Jørgen Hindse, som også er formand for Dansk Kennel Klub og dermed har indsigt i, hvad der rører sig hos de over 550.000 danske husstande med hunde. Han synes kun, at kloningen har sin berettigelse ved bevarelse af bestemte racer. - Det er etisk dekadent og en mærkværdig måde at bearbejde sorg på. Hvis man ønsker sig en ny hund, skal man anskaffe sig sådan en. Ikke en erstatning, for hunde er også individer, mener Jørgen Hindse. Griber kommerciel kæledyrskloning om sig, risikerer det at ramme folk som Kent Karlsen. Sammen med sin kone driver han i Brande et af landets 19 internater. Hundrede hunde og katte afleveres hver måned. Fra personer, som har forkøbt sig, er for stressede, ikke magter at tage ansvar eller slet og ret mishandler de firbenede væsener. Sommetider får dyrene et nyt og bedre hjem. - Typisk hos nogle, som vil have et dyr og gøre en god forskel. Men folk vil også ofte gerne have en hund, der ligner den gamle. Som privatperson bryder jeg mig ikke om teknikken. Det er unaturligt og uhyggeligt, siger Kent Karlsen. Skravl og svære misdannelser Kæledyrskloning udspringer af den hidtil eneste videnskabeligt dokumenterede kloningsmetode. Den blev berømt med fåret Dolly navngivet efter den barmfagre countrymusiker Dolly Parton. Skotske forskere kreerede Dolly i 1996. De førte en celle fra et fårs yver over i en tømt ægcelle fra et andet får. Blandingsægget fik elektrisk stød for at vække det til live, inden det blev sat ind i en reservemor. Processen er lunefuld. Ud af 277 forsøg var Dolly det eneste får, som overlevede. Derfor er Mickey Gjerris, lektor ved Center for Bioetik og Risikovurdering på Københavns Universitet og forsker i konsekvenserne af dyrekloning, overbevist om, at kæledyrskloning automatisk forvandler sig selv til et science fiction-scenario. For nok er kloning faktisk såre simpelt, men det kræver en hulens masse æg og forsøg. - Med få æg bliver hvert kloningsforsøg med hunde ekstra dyrt. Jeg er stærkt skeptisk over for de firmaer, der lover lavere priser. Man skaber også dyrevelfærdsproblemer med mange aborter og mange hunde, som fødes med svære misdannelser eller er rene skravl, der bukker under hurtigt. Elsker man sin hund og får kendskab til de forhold, gider man så klone? spørger Mickey Gjerris. Køber falske kloner En anden faktor er, at det tømte æg, der får sprøjtet det ønskede arvemateriale ind i sig, reelt ikke er komplet tomt. I cellekernens periferi gemmer sig specielle rester fra den forrige hunds arvemateriale. De udgør blot en promille af de samlede gener, men forskerne mistænker resterne for at spille en væsentlig strukturel rolle i, hvordan alle generne udfolder sig. Desuden havner et klonet hundeæg i en rugemors livmoder, der er helt ulig det miljø, som dens forgænger voksede op i. - Man køber altså ikke en korrekt kopi af ens hund, selvom dyret fremtræder ens for vores øjne. Den kan sagtens ende med et helt anderledes temperament og opførsel, pointerer Mickey Gjerris. De forhold har tilsyneladende ikke voldt betænkeligheder hos Nina og Edgar Otto. Lancelot Encore er otte kilo tung og ter sig som enhver anden sund hvalp. Da han kom hjem til ægteparrets domicil med ni andre hunde og et væld af katte og fugle, indlemmede flokken ham fluks som en af deres egne. Kun på ét punkt stikker Lancelot Encores opførsel udenfor. I baghaven har han en svaghed for en bestemt busk. Han har det med at grave i og omkring den. Busken er plantet det sted, hvor hans forgænger Lancelot trak vejret for sidste gang.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...