Aalestrup

Klovnerier på Knaberscenen

{ AALESTRUP: Tirsdag 26. oktober er der underholdning for børn og barnlige sjæle, når Aalestrup Bibliotek inviterer til en vaskeægte cirkusforestilling med Klovnen Tapé. Der bliver både noget for øjnene og ørerne og ikke mindst grinemusklerne, når Tapé folder sig ud. Forestillingen er en blanding af nye og klassiske klovnerier, hvor man blandt andet kan opleve opera på klokkespil, guitarspil med noderne balancerende på panden og et ¿benene på nakken¿-nummer. Det hele foregår i tæt samspil med publikum, som får en aktiv rolle undervejs. Forestillingen kan ses af alle fra 3 år og op. Der er gratis billetter på Aalestrup Bibliotek fra 13. oktober.