Klub frarøvet tv-udstyr for 30.000 kroner

For tredje gang i år har der været tyve på spil i Torselv ungdomsklub

TORSLEV:Ungdomsskubben Leifig i Torslev fik i weekenden stjålet nyt fjernsyn og surroundanlæg til en værdi af 30.000 kroner. - Vi er simpelthen så kede af det her, for vi ligger en masse fritid og interesser i vores klubhus, siger leder Steffen Moes. Tyven, der fandt vej ind i huset ved at slå et kældervindue i stykker, må have haft en medskyldig. - Anlægget er så tungt, at vi måtte være to voksne om at bære det ind i sin tid, kommenterer, så de har sikkert også været to om at bære det ud igen, siger Steffen Moes. Det er nu tredje gang i år, klubhuset har været udsat for røveri. Sidste gang blev der stjålet to playstationmaskiner og en pengekasse med 700 kroner i. Klubleder Steffen Moes føler, at det er ved at være nok nu. - Vi ved ikke, om vi tør stille det op igen, men jeg er godt nok træt af at lade en langfingret bandit bestemme, hvad vi skal have i klubben, siger han. Selvom Steffen Moes ikke var til stede ved indbruddet, har han en stærk formodning om, hvem der kan stå bag alle tre tyverier i år. - Ja, jeg mangler stadig at snakke med nogle vidner, men bliver min mistanke bekræftet, vil jeg gå til politiet med et navn, siger han. På Løgstør Politistation er sagen allerede røget nederst i bunken. Og indtil der kommer noget mere konkret at arbejde med, bliver sagen ikke opklaret. - Vi har ikke ressourcer til at tage os af sagen, som den er nu, så vi opfordrer til, at vidner står frem, siger vicepolitiinspektør hos Løgstør Politi, Jørgen Birger Jensen. Han understreger, at det ikke er nok at komme med et navn. Man skal også turde stå ved det, når der kommer en retssag. - Det skal han ikke bekymre sig om.Det gør jeg med glæde, slutter Steffen Moes, der ikke længere finder sig i de gentagne tyverier.