Klub-ordning og bold-hegn

Lendum 1. maj 2003 08:00

LENDUM/LØRSLEV: Økonomiudvalget har netop blåstemplet et par sager, som har cyklet rundt i det politiske system i et stykke tid efterhånden. Den lokale idrætsforening i Lendum, LUGI, har søgt om krone og krone tilskud til et nyt boldbanehegn rundt om stadion, og økonomiudvalget har nu fulgt den indstilling, der lå fra børne- og kulturudvalget, nemlig at der ydes et tilskud på godt 20.000 kroner, hvilket svarer til halvdelen af udgifterne til etablering af hegnet. Ved samme møde vankede der ligeledes en godkendelse af et klub-tilbud for eleverne i 4. til 7. klasse ved Lørslev Skole. Klubben slår dørene op efter sommerferien og på forhånd er der 14 børn, som forventes at benytte sig af tilbuddet. tn

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...