Klubbens bedste i parløb

Det var en flok morgenduelige ryttere der samledes søndag, da Cykel Motion Biersted havde inviteret til klubmesterskabet i parløb, fortæller Bruno Mortensen.

Der var højt humør inden starten på løbet. Her ses par nr. 1 – Morten Nedergaard og Lars Blirup – som senere måtte udgå på grund af punktering.
Cykelsport 22. september 2009 09:00

I klubben er der medlemmer i 20'erne, og der er også medlemmer, som for flere år siden rundede de 60 år, ligesom der er både mænd og kvinder. For at udligne fordele i alder og køn, var der lavet en sindrigt beregning, som på bedste vis skulle tage højde for disse forskelle. - Det skulle dog vise sig, at de senere vindere kunne klare sig ved bare at lade "benene tale". De havde ikke behov for en korrigeret tid for at være hurtigst. Vejret er en vigtig brik, når der køres cykelløb, og søndagens vejr var næste perfekt: Kun lidt vind, og næsten ingen regn, så løbet fik en sportslig korrekt afvikling. Ruten gik fra Biersted via Aabybro, Luneborg, Milbakken, Nørhalne og retur til Biersted, i alt 31,5 kilometer som skulle gennemkøres hurtigst muligt. Rytterne havde selv fundet den makker, som de ønskede at køre sammen med. Startrækkefølgen blev fundet ved lodtrækning, og parrene blev sendt af sted med to minutters mellemrum. Der var en god stemning men også stor koncentration i startområdet. Der vil altid være nogle som kan køre hurtigere end andre, men det var tydeligt, at alle gerne ville yde deres bedste uanset om evnerne kunne række til en topplacering, eller om man blot kørte for at teste sig selv, og så bakke op om klubbens initiativ. Og der blev kørt stærkt. Alle gennemførte løbet på under en time. Hurtigst af alle var Kim Foget og Michael Bjerregaard, der med 37,41 km/t nåede i mål efter 50 min. 52 sek., skarpt forfulgt af Arne Hougaard og Kim Holmsgaard i tiden 51 min. 01 sek.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...