Energiforbrug

Klubber kan spare på energi

En gennemgang af de første 14 klubhuse i Jammerbugt Kommunes idrætsforeninger viser, at der er mange penge at hente ved at gennemføre energibesparende foranstaltninger.

Der kan skæres mellem 20 og 25 procent af udgiften til varme, vand og el, vurderes det ved et energitjek, som kommunens kultur-, fritids- og landdistriktsudvalg har sat i værk med støtte fra Grøn Ordning. En energikonsulent har gennemført et pilotprojekt i Fjerritslev Idræts Forening, og resultaterne herfra er brugt ved de øvrige beregninger. De 14 huse har tilsammen energiudgifter på 779.999 kr., og syv andre bruger 334.000 kr., så det er et godt stykke over en million, klubberne bruger på varme, vand og strøm. Derfor er det også en besparelse for kommunen i form af sparet tilskud, hvis energiforbruget sættes ned. Rundt regnet 250.000 kr., vurderer sagsbehandler Claus Eriksen. Klubbernes bestyrelser har modtaget energitjekket meget positivt og er interesseret i at få forbedret forholdene, oplyser han. De første aftaler forventes at komme på plads her i begyndelsen af 2012. Finansieringen skal klubberne selv stå for, men kommunen er parat med erklæringer om tilskud, der modsvarer udgiften til finansieringen, som klubberne så kan bære med i bank eller sparekasse.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden