Klubejer lover endnu en NHL-spiller

Aalborg Pirates fortsætter oprustningen. Magnus Kjøller vil betale for endnu en NHL-spiller

NHL-stjernen Colin Greening (tv) har været en kæmpe succes for Aalborg Pirates. Nu er endnu en NHL-stjerne på vej til Aalborg. Foto: Grete Dahl

NHL-stjernen Colin Greening (tv) har været en kæmpe succes for Aalborg Pirates. Nu er endnu en NHL-stjerne på vej til Aalborg. Foto: Grete Dahl

AALBORG:Førerholdet i isligaen, Aalborg Pirates, mener det alvorligt i denne sæson. Tidligere tilførte man en allerede stærk trup ren klasse med tilknytningen af NHL-spilleren Colin Greening. Og nu er endnu en NHL-spiller på vej til Aalborg.

Det siger klubejer Magnus Kjøller.

- Lockouten i NHL-ligaen giver os mulighed for at hente klassespillere. Jeg vil gøre alt som står i min magt, for at vi er bedst muligt klædt på til slutspillet og tager guldet til Aalborg i år. Når Frederikshavn og Herlev også henter en NHL-spiller, så står vi ikke stille tilbage - så skal vi naturligvis have to på holdet. Derfor har jeg givet vores sportsdirektør Frederik Åkesson besked på at finde en ekstra NHL-spiller og sende regningen til mig, siger Magnus Kjøller.

Den nye spiller, der endnu ikke er fundet, forventes at gå på isen for Aalborg Pirates i januar måned, såfremt der forsat er lockout i NHL-ligaen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.