Klubmesterskaber i regn og solskin

Brønderslev 5. september 2002 08:00

BRØNDERSLEV: Brønderslev Golfklub har afviklet de årlige klubmesterskaber. Matchen blev afviklet som en slagspilsturnering over 54 huller. Der blev lørdag spillet 36 huller, mens der søndag blev spillet 18 huler. Lørdag havde spillerne den blandede fornøjelse af et kraftigt blæsevejr, og midt på formiddagen kom en forrygende regnbyge. Søndagens runde blev imidlertid afviklet i flot solskinsvejr. Matchen blev spillet i to rækker. Resultaterne blev: Damerækken: 1. Hanne Kristensen, 274 slag brutto, 2. Else Lange Christiansen, 294 slag brutto og 3. Marie-Louise Sørensen, 295 slag brutto. Herrerækken: 1. Peter Jensen, 235 slag brutto, 2. Carsten Schunck, 238 slag brutto og 3. Kristian Hedelund, 239 slag brutto. Næste match i klubregi bliver Carlsberg Open 2002, som finder sted søndag 15. september.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...