Brønderslev

Klubmestre er fundet i crossklub

BRØNDERSLEV:Klubmestrene er fundet hos Brønderslev Motocross Klub - og samtidig har medlemmer, frivillige hjælpere og familie holdt afslutning ved klubbens bane på Tømmerbyvej. Arrangementet blev indledt med fælles grill-mad og for kørernes vedkommende en rask tur på crosserne. Herefter var der medaljer og diplom til alle, der har deltaget i klubmesterskabet. Samt pokaler til vinderne. I klasse 2 vandt Andersen Larsen, Frederik Sanderhoff kom på en andenplads, mens Emil Kjærsgaard kørte sig til en tredje plads. I klasse 3 vandt Kenneth K. Andersen, Tobias Bertelsen blev nummer to og Jacob Kristensen nummer tre. I klasse 5 vandt Kris Kjærsgaard. Morten Jensen kom ind på en anden plads og Nikolaj Stig Poulsen blev nummer tre. I klasse 6 vandt Kasper Larsen klubmesterskabet og Rune Henriksen kom på en anden plads. I Old Boys-klassen vandt Poul Erik Andersen, mens Kurt Kjærsgaard fik en andenplads.