Klubtøj til instruktører og afdelingsbestyrelse
BROVST: Juleaften faldt tidligt i år – i hvert fald hos Skovsgård/Brovst KFUM IF’s Gymnastik- og Danse-afdeling, for i denne uge fik hjælpeinstruktører, instruktører og bestyrelsen nemlig nye klubdragter.
Giveren var Sparekassen Vendsyssel. Herfra mødte afdelingsdirektør Jan Gjøl og privatkundechef René Weidinger til en klubaften med dragter og tasker til hver af de 35 modtagere. Hver dragt består af top eller t-shirt, bukser og jakke samt en taske med eget navn påtrykt.
- Uden denne gave fra sparekassen havde vi ikke ens dragter til det daglige virke, fortæller afdelingsformand Lone Rildau. Hun overtog formandshvervet for tre uger siden efter Pia Sørensen.
De nye dragter er en del af sparekassens sponsorat til Skovsgård/Brovst KFUM IF.
Afdelingsbestyrelsen havde sørget for, at udleveringen af tøjet blev en hyggeaften med kage og sodavand.
Gymnastik- og danseholdene indleder vintersæsonen i uge 38.
Læs mere om holdene på: www.sbkfumif.dk
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.