Klumme når du har tid

GOD MORGEN og rigtigt hjerteligt velkommen til "24 Ugen der gik - klumme, når du har tid"... 234 skarpt skårne linjer, som man kan nyde (eller bare nøjes med at stave sig igennem) hvor som helst og når som helst, for eksempel også igen klokken tre i nat. Det hverken kan eller skal skjules, at en af de vigtigste begivenheder i den forløbne uge - i hvert fald set fra denne pind - er, at strømmen af lokale nyheder, reportager og informationer er blevet om muligt endnu mere synlig og hørbar, takket være den nyeste opfindelse på området, en æterbåren evighedsmaskine ved navn 24 NORDJYSKE, hvor man - ganske som på CNN og en lang række lokale tv-stationer i USA (ved jeg af egne erfaringer på stedet) - kan nøjes med at "hænge på" i et vist, kortere tidsrum for lige at blive opdateret i forbifarten. OG HVAD skete der ellers mandag, da kanalen havde haft reklame? Jo, senere på aftenen satte man sig igen foran tv-skærmen med den skumle hensigt at lade et uspecificeret antal pigebørn fryde og fornøje øjet. Hvorfor ellers kalde et nyt show på TV3 for "Eye Dolls"? Nå, det viste, at der blandt tøserne blandede sig temmeligt mange drenge, og ingen af dem kunne hverken synge eller lade være. Og dét lagde dommerne på ingen måde skjul på: "Du har jo ikke en tone i livet", "Sanger bliver jo nok aldrig", "Jeg har aldrig nogensinde hørt noget så falsk"... SENERE IGEN havde TV3 (for forhåbentligt sidste gang) sparket liv i det mølædte dyr, der går under navnet "Robinson Ekspeditionen", og som igen viser sig at være en blanding af militær-FUT - altså fysisk udholdenhed og træning - og ganske almindelige kontorintriger og verbale knivstikkerier, bare i lidt mere eksotiske omgivelser Dén aften havde det være rart at sidde i et dommerpanel og oversmøre folkene bag "Robinson Ekspeditionen" med vendinger som: "Du har jo ikke smag", "Underholdere bliver I jo nok aldrig", "Jeg har aldrig nogensinde set noget så intetsigende"... MEN NOK om medier - og ud i Den Virkelige Virkelighed, dér, hvor nordjyske amts- og byråds-politikere og borgere/vælgere er ude i noget, der ligner absolut sidste runde, før det - måske - kommer til at ligge klart hvilken af ikke færre end fem løsninger, der bliver valgt, når det gælder om at gøre Vendsyssel landfast med resten af verden for... det må være femte gang, ikke? Tælle, tælle... Limfjordsbroen, Limfjordstunnellen, Jernbanebroen, Aggersundbroen og så den nye mellem Aalborg og Nørresundby... jo, den skulle være god nok. Det kan efterhånden ikke være nogen hemmelighed, at der er voldsomme kræfter på spil, specielt i Aalborgs vestby og på Egholm, hvor man frygter, at store værdier (herlighedsværdi, som det hedder i ejendomsannoncer) bliver pløjet ned af flersporede motorveje. Mens naturfolket er helt nede på alle fire for med lup og pincet at finde et-eller-andet - bare den mest mikroskopiske sjældenhed blandt planter og/eller dyr - der kan sende forbindelsen uden om Egholm. Fortsættelse følger. SÅ HAR en lokal kunstner, Lars Vilhelmsen fra Aalborg, oplevet at blive hængt til tørre, fordi han måske nok har pyntet lidt rigeligt på sin levnedsbeskrivelse. Men herregud, det er der jo altså stolte traditioner for inden for branchen. For eksempel hos den særdeles forhenværende direktør for museet Arken i Ishøj, Anna Castberg (gad vide i øvrigt, hvor hun er i dag og under hvilket navn - og gav vide hvad hun for tiden påstår, at hun tidligere har foretaget sig...?). Men altså: Man har nu engang ikke som kunstner udstillet på noget det fineste af det fineste, "documenta 11" i Kassel, ved at klaske et par plakater op i et træ uden for udstillingslokalerne, uanset hvor meget happening man selv kan se i handlingen Hmmm... Måske burde man overveje at skrive til Nobelpris-komiteen i Sverige og spørge, hvad seks flasker mellanöl koster. Og når man så har fået svaret, kan man altid i sin egen levnedsbeskrivelse nævne, at man i øvrigt har fået en pris af Nobelpris-komiteen. OG MED, hvad man vist roligt kan kalde 14 års forsinkelse er det gået op for politikerne, at... hov!... vi har jo ikke nogen "naturlig fjende" mere efter Berlin-murens fald, altså den store, fæle, grimme, grumme russiske bjørn, som ærligt talt virker, som om den nu er lige dele nede på tælling og optaget af så meget andet end at fungere som en trussel mod alt vestligt som i "de gode gamle dage" under Den Kolde Krig. For når vi ikke umiddelbart har en synlig fjende til at stå og pruste og pusle uden for døren - jamen, så må vi hurtigst muligt ændre i det mindste nogle af forsvarets opgaver til at være en slags ud-af-huset-service. Militær catering i form af tropper, der kan rykke ud med plastre og førstehjælp og brandslanger i tilfælde af krig og andre katastrofer. OG MENS nogle er overordentligt ivrige efter at få has på de såkaldte "weekendkrigere", altså Hjemmeværnet, der har lagt ry til en hel del kedelige episoder i omgang med våben uden for øvelsesterrænet, er værnet selv klar til at rykke ud med hjælp til eksempelvis terroraktioner. Og så er der dem, der foreslår at begynde helt forfra. Som en oberstløjtnant, der foreslår at blande flyvevåben, hær og søværn sammen for at forvandle dem til en to hold tropper til indenlands og udenlands brug. Igen: Fortsættelse følger. TIL GENGÆLD er det ved at være slut her på "24 Ugen der gik", hvor vi desværre ikke har mulighed for at lande blødt med pollental og vejrudsigt. Men så en kuriøs historie da? Et øjeblik - lede, lede, lede... Her: Se om ikke beboerne i en etageejendom i Bolbro, en forstad i Odense, har opdaget, at der på anden sal bor - en pony! Det gode hjerte har nemlig vist sig at være løbet af med en far, som har foræret sin ni-årige datter en pony og indlogeret den i lejligheden, hvor den endda har oplevet (og overlevet) at blive vasket på et badeværelse på bare halvanden kvadratmeter. Lugten af hest er trods alt løbet hurtigere end rygtet, og så har en hest det jo også med at gungre rundt på gulvet. Så af sted med dén til ferie-langtidsparkering hos en onkel. På en gård. Fire vrinsk og halvanden gulerod for dén historie. Og god søndag!