Hirtshals

Klumpfisk i karantænebassin

} HIRTSHALS: Den lille nye klumpfisk på omkring otte kilo svømmede livligt rundt forleden i sit karantænebassin på Nordsømuseet. Men der er stadig mange ting, der kan gå galt med den lille klumpfisk, der endnu ikke har fået navn. Den har det nemlig på mange måder nøjagtigt ligesom mennesker; den kan ikke tåle stress. Bliver den udsat for stress, går det ud over immunforsvaret, og der kan lynhurtigt komme skavanker til - plus den kan reagere ved slet ikke at spise. Og det med maden havde den netop ankommet til Nordsømuseet ikke helt fundet ud af endnu. Selv om den blev tilbudt sin naturlige føde nemlig vandmænd - samt delikate rejer, så var det ikke lige noget, der fristede. Dertil kommer det faktum at klumpfisk generelt har risiko for at blive angrebet af betændelse i f.eks. bughulen. - Den har ikke helt vænnet sig til bassinkanterne, og den er ikke begyndt at spise, men umiddelbart synes jeg, den virker som om, den er i en sundhedsmæssig meget god tilstand, fortæller akvarieassistent Peter Gregersen, der var i Thyborøn for at hente klumpfisken, efter en fisker der havde fået det i nettet. Peter Gregersens vurdering er, at klumpfisken ikke har taget skade af den noget hårde medfart i forbindelse med fangsten, men han venter spændt - som det øvrige personale på Nordsømuseet - på, hvordan museets forhåbentlige nye vartegn klarer sig de nærmeste dage. Går alt som museet håber, vil klumpfisken kunne skifte sit karantænebassin ud med det store Oceanarium til februar - for derefter til sommeren næste år at blive en ny turistmæssig kæledægge. henry } HAVNEVAGTEN: Vestkysten hjemmehørende i Thyborøn ankommet fra søen for proviantering. Afgået til søen.