Klyngedreng udstiller i Zaki Grill

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

June Menne udstiller Bjarne Abildgaards malerier i Zaki Grill resten af året. Foto: Bent Jakobsen

FREDERIKSHAVN:Han er opvokset i Fiskerklyngen og har hele livet haft havet under sine fødder og saltvand i årene. I 30 år byggede han skibe, først hos Ørskov og som en af de sidste på Danyard. Nu maler han og det foretrukne motiv er, ja, rigtigt gættet ... havet. Navnet er Bjarne Abildgaard, 65, der for øjeblikket udstiller flere af sine billeder hos Zaki Grill på Barfredsvej. Bjarne Abildgaard begyndte at male allerede, da han var dreng, og da han i 1999 59 år gammel blev arbejdsløs, kastede han sig over sin gamle lidenskab. Et kunstkursus på AOF’s daghøjskole blev afsæt til en efterhånden omfattende produktion af malerier, akvareller og også enkelte skulpturer. En del af billeder kan resten af året ses i grillbaren på Barfredsvej 32, hvor June Menne hele december også serverer sild og snaps, æbleskiver og andet lækkert julemad. - hac