Knæskade driller HIK-profil

} AALBORG:Knæproblemer for den rutinerede angrebsprofil Anja Block Christoffersen giver skår i glæden for Aalborg HIK's volleyballkvinder, der har indledt slutspillet fornemt med fire sejre af fem mulige. En skanning i torsdags gav mistanke om en korsbåndsskade hos Anja Block Christoffersen, der nu skal have foretaget en kikkertundersøgelse for at få stillet en præcis diagnose. I HIK-lejren kan man trøste sig med, at Susanne Møller vikarierede flot på centerpladsen i sidste rundes udesejr på 3-0 over Lyngbys forsvarende mestre. I dag venter en ny svær udekamp mod Holte, der har vundet sine tre seneste kampe. De to hold ligger tæt på tabellen, og vinderen vil tage et stort skridt mod semifinalerne. abel