Knald eller fald for Fortuna Hjørring

Fortuna Hjørringpigerne vil videre i UEFA Women´s Champions League i aften.Arkivfoto: Henrik Bo
16. november 2016 11:35

I aften kl. 19:00 fløjtes der op til en af årets mest spændende kampe på Bredbånd Nord Arena.

Fortuna Hjørring møder norditalienske Brescia Femminile i returkampen i UEFA Women’s Champions League. Det er en kamp i den europæiske turnerings ottendedelsfinale, og Fortuna Hjørring gå på banen med en 1-0-sejr fra Brescia i ryggen, og nu skal et nyt resultat bringe Hjørring-pigerne videre.

Det er en såkaldt knald eller fald-kamp, hvor resultatet er afgørende for, hvilket hold, der går videre til kvartfinalen i UWCL.

Fortuna kan klare sig videre til kvartfinalen med uafgjort, men cheftræner Brian Sørensen og hans spillere er meget motiverede og opsat på, at det skal blive sejr her på hjemmebanen.

- Vi har alle vore stamspillere til rådighed, og jeg kan garantere for, at det hold, som møder Brescia for anden gang inden for en uge, er tændt. Spillerne vil vise vores hjemmepublikum, hvor godt det kører for tiden, og så skal det blive mindst uafgjort, men jeg mener, at vi er så stærke, at en sejr er et naturligt udfald. Nu skal vores store ønske - videre deltagelse i Champions League i foråret - indfries, lyder det fra cheftræneren.

Sidste år standsede Brescia Femminile i øvrigt Fortuna i UEFA Women’s Champions League.

Kampen mod Brescia har stor bevågenhed i hele Europa, og det er lykkedes Fortuna at få etableret samarbejde ned flere tv- og streamingstationer. Hos TV2/Nord livestreames der, ligesom denne stations Salto-kanal sender forskudt som traditionelt tv ved 22:30-tiden. DR levstreamer på dr.dk, og så er den Europæiske Mycujoo på banen med livestreaming.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...