Knallert frem for rødt: Ung mand på sygehus

Sammenstød i kryds i Frederikshavn, da to unge mænd kørte på knallert

Arkivfoto

Arkivfoto

FREDERIKSHAVN:En ung mand fra lokalområdet måtte en tur omkring skadestuen på Sygehus Vendsyssel efter et færdselsuheld i Frederikshavn natten til torsdag.

- Vi fik en anmeldelse om færdselsuheldet klokken 01.30. Det var sket i krydset Nørregade-Barfredsvej. En knallert var kørt frem for rødt lys og blev ramt af en bil, der kørte ind i siden på knallerten, forklarer vagtchef Jesper Sørensen, Nordjyllands Politi.

Knallerten blev ført af en 16-årig mand fra lokalområdet. Med sig havde han en passager, og det var passageren, der måtte omkring skadestuen til et tjek.

- Han skulle angiveligt være sluppet fra uheldet med knubs, siger vagtchefen.,

Bilisten, der kørte ind i knallerten, var en 25-årig mand fra Midtjylland. Han og chaufføren på knallerten slap uskadte fra uheldet

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.