Trafikulykker

Knallertkører forsvandt efter uheld

MIDTBYEN: Af ukendte årsager forsvandt en knallertkører efter uheldet, da han sent mandag aften stødte sammen med en bilist. Vagthavende hos Aalborg Politi oplyser, at uheldet skete ved 22.45-tiden i krydset mellem Vesterbro og Borgergade. Ifølge vagthavende kom en 36-årig mandlig bilist fra Aalborg kørende ad Vesterbro i nordlig retning, da han stødte sammen med knallertkøreren, som i det samme krydsede vejen. I bestræbelserne på at undvige kom bilisten til at ramme et par parkerede biler. I kampens hede forsvandt knallertkøreren, men efterlod knallerten, som politiet nu har taget i forvaring. tino