Knallertkører misforstod

Hobro 12. august 2007 06:00

{ En 39-årig knallertkører fra Valsgaard måtte fredag ved godt 21-tiden en tur på skadestuen i Hobro efter at have tørnet ind i siden på en bilist. Uheldet skete, fordi knallertføreren misforstod den jævnaldrende bilists hensigter og troede, at denne ikke ville overholde sin vigepligt. Bilen holdt ved vigelinien på Hegedalsvej, og manden på knallerten, der kørte ad Hadsundvej i nordøstlig retning, opfattede situationen sådan, at bilen var i færd med at køre frem. Derfor forsøgte knallertkøreren at undgå påkørsel ved at svinge bagom bilen. Men eftersom bilisten angiveligt holdt stille, endte manøvren med, at knallertkøreren tørnede ind i bagpartiet.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...