Trafikulykker

Knallertkører stadig i respirator

Men den 77-åriges tilstand er stabil, oplyser politiet

Den 77-årige knallertkører fra Brovst, der tirsdag ved middagstid blev kvæstet ved en trafikulykke i Vestergade i Brovst og ført bevidstløs til Aalborg Sygehus, ligger stadig i respirator. Mandens situation er stadig alvorlig, men stabil, oplyser vagtchefen hos Nordjyllands Politi. Knallertkøreren blev kvæstet, da han stødte sammen med en varebil eller forsøgte at undvige den og væltede, da varebilen var på vej ud fra indkørslen til H. Ramussen Biler.