Knallertkører styrtede på sti

Restrup 27. september 2002 08:00

RESTRUP ENGE: En 34-årig mand fra Dronninglund blev onsdag eftermiddag indlagt til observation for hjernerystelse, efter at han var styrtet på sin knallert på Nørholmsvej i Restrup Enge. Manden kom kørende på cykelstien, da han kørte imod vejkanten og mistede balancen. Han blev i bevidstløs tilstand kørt til Aalborg Sygehus, hvor politiet sørgede for at tage en blodprøve, da der er mistanke om spirituskørsel.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...