EMNER

Knallertmøde en farce

KNALLERTER:Knallertmøde på ulovlige knallert 45 i Sæby er en FARCE! Omtalte knallertmøde i Sæby, hvor langt over 100 unge mødte op med deres ulovlige knallert 45’er er og må opfattes som en farce. Aldrig har problemet været større bl.a. i Frederikshavn og bl.a. her i kvarteret ”Abildgård”, som de sidste tre år, og så lader man de unge lege, som vi så på tv. hvad siger forsikringen mon til denne leg? Jeg vil skynde mig at medgi’, det er ikke kun unge, der kører dødskørsel i byen på knallert 45 - men de er de fleste og alderen bliver sikkert lavere og lavere. Det er helt afgjort, at jeg tror, jeg udtaler mig på manges vegne her i det ”sikre Abildgård”, når jeg er rystet over den håbløse trafik af unge og ældre som på deres Fantom 45 kører 70-80 km/t i et eller børnevenligt kvarter. Der ligger i den grad en ansvarspligt ved de unges forældre - og ved de gamle fartbøller, som stadig tror man kan køre som det passer sig. Et træf som det i Sæby, hjælper det ikke blot til at gøre dette race legalt på en måde så problemet bliver endnu større? Hvor mange lig skal der på bordet - og her ikke mindst af unge under 17 - før der kommer en omvendt politik i Fr.havn Politikreds som gør, at dette vanvid stoppes. Jeg er bestemt bekymret for de unge som til tider sætter tre op på et sådan ”dyr” men jeg er også velbegrundet træt af den terror af os andre disse unge er - i trafikken og i form af larm i en ellers stille by - og stille kvarter. Og ja - jeg er negativ - for jeg ser det KUN negativt og som er større og større problem. Og nej - jeg er ikke en gammel sur mand - som ikke kan li’ de unge, men jeg er træt af at vi lever på deres betingelser, og her tænker jeg på sikkerhed og larm! I øvrigt har vi politibetjente hvis opgave er, at tage hjem til de unges forældre og fortælle at deres knægt/pige ikke kommer hjem - han eller hun er blevet dræbt på sin knallert 45 ... og bar ikke styrthjelm - som forældre - så tænk jer dog om! Det kræver et minimum af ansvarlighed at være forældre! Hvor mange unge skal miste livet, før der tages fat ved nældens rod?