Aalborg

Knallertrazzia med gevinst

Drengene og pigerne i Svenstrup og Støvring piller lidt for meget ved deres knallerter. Det viste en razzia, som Aalborg Politi foretog i området onsdag. I alt 21 rapporter skrev politiet, og de 12 af gangene skyldtes det, at der var pillet ved knallerten, så den kunne køre hurtigere. Aalborg Politi synes, at tallet er højt, og der kommer derfor flere razziaer i området i den kommende tid. bern