Detailhandel

Knap 4000 kunder på tre timer

Tre et halvt tons kødboller ventede på kunderne ved åbningen af IKEA.

På slaget 10 blev de ventende kunder lukket ind. Foto: Lars Pauli

På slaget 10 blev de ventende kunder lukket ind. Foto: Lars Pauli

Da de første tre timer af IKEAs første dag i det nye varehus i Aalborg var gået, havde knap 4.000 kunder allerede besøgt stedet. Helt præcist havde havde 3.819 kunder passeret svingdøren klokken 13. Og det erklærer man sig tilfredse med i IKEA Aalborg. - Det skal ikke være nogen hemmelighed, at dagens åbning har fyldt meget i mit liv de sidste mange måneder. Om dagen og aftenen har jeg arbejdet for IKEA. Om natten har jeg drømt om IKEA, siger varehuschef Magnus Norberg. Han kunne se 1.000 kunder være klar til at strømme ind i varehuset straks fra åbningstidspunktet klokken 10. Kødboller til de sultne Jyllands andet IKEA varehus var blandt andet klar med en af husets specialiteter - tre et halvt tons svenske kødboller til sultne kunder, og huset vil de næste fire dage holde en indflytterfest, hvor de nye medarbejdere i Aalborg får hjælp fra de andre IKEA-varehuse i Danmark. Samarbejdet på tværs af de nu fem danske IKEA varehuse stopper ikke med dagens åbning. Bl.a. vil medarbejdere fra de øvrige varehuse hjælpe til, når den fire dage lange indflytterfest forventeligt lokker masser af nysgerrige nordjyder til Aalborg-varehuset. IKEA forventer, at det nye Aalborg-varehus årligt vil blive besøgt af omkring 850.000 kunder.