Knas med kærligheden

Rebecca (Julianne Moore) og Tom (David Duchovny) i en ultralight romantisk komedie.

Rebecca (Julianne Moore) og Tom (David Duchovny) i en ultralight romantisk komedie.

FILM ”Trust the Man” # # # ¤ ¤ ¤ En slags ultralight Woody Allen-komedie, som har svært ved at finde balancen mellem alvor for sjov og alvorlig sjov. Og derfor knækker lidt, og hverken bliver delikat pindemad eller mættende fuldkorn. To par, hvor det knager på hver sin måde. Den succesfulde skuespillerinde Rebecca (Julianne Moore) tager sammen med sin hjemmeløbende tekstforfatter mand Tom (David Duchovny) årligt til et lille familietjek hos terapeuten. Alt er fint, bortset fra, at der er for lidt sex, mener Tom. Han bruger al sin tid på at passe og sørge for parrets to børn, når han ikke surfer på nettet efter porno. Indtil den dag han diskret falder i med en fraskilt mor fra børnehaven. Rebbecas bror, Tobey (Billy Crudrup) er aldrig rigtig blevet voksen, og bruger mere tid på at finde en gratis, lovlig parkeringsplads end på sin dejlige børneforfatterkæreste Elaine (Maggie Gyllenhall), der efter syv års uforpligtende samliv er begyndt at drømme om for alvor at bygge rede og få børn. Så er scenen sat til et lille kammerspil om samliv, respekt for hinanden og den svære kærlighed. Instruktøren Bart Freundlich har ikke så lidt af en uforløst Woody Allen spærret inde i maven og har ligesom forbilledet et godt øje og øre for, hvordan små ”løgne” og fornægtelser kan vokse sig store og forhindre, at vi forstår hinanden. Skuespillet er pænt uden at være prangende. Julianne Moore gør det bedst, mens X-filesmanden David Duchovny ikke virker rigtig overbevisende, mens vi endnu engang bliver slæbt rundt i cirkusmanegen og får gentaget det forslidte tema: At mænd og kvinder er forskellige og tænker forskelligt. Det bliver aldrig alvorligt engagerende, men et par morsomme scener pynter dog. Mødet med den lebiske forlægger er en af dem, og den afsluttende romantiske teaterscene er også overraskende. Men filmen byder ikke for alvor på nyt om parforholdets ulidelige sværhed, men virker forbavsende gennemtygget og allerede fordøjet. Den bliver sådan lidt uvedkommende tv-serieagtig, hvor du sagtens kan gå ud efter en kop kaffe uden at gå glip af det store. Romantisk? - tjo. Komedie? - tja. Lidt af hvert, men ikke for alvor bittersød og vedkommende. Bent Stenbakken bent.stenbakken@nordjyske.dk @Brød.8.note-u-indryk:[ ”Trust the Man”USA, 2006.Instr.:Bart FreundlichEn time, 43 min.Till. f. alle Danmarkspremiere.