Kneb for at komme i medier?

Claus Hjort Frederiksen har foreslået, at den ultraliberalistiske tænketank Cepos skal indtræde i det økonomiske råd, hvis formandskab populært kaldes vismændene.

EMNER 11. marts 2007 20:47

Et af Cepos’ bidrag til en fornyet samfundsorden er et forslag om skabe større ulighed ved at ændre reguleringen af overførselsindkomsterne fra at følge lønudviklingen med fradrag af alt, der ikke er direkte udbetalt løn, til at følge prisudviklingen. Over syv år skulle det give et råderum (læs: skattelettelser til overklassen) på 16 mia. kr. Det må karakteriseres som i tråd med det fra fremtrædende Venstrefolk ofte udtrykte ønske om større ulighed i samfundet. Statsministeren har med eksprestogsfart kasseret forslaget offentligt, men det siger en del om statsministerens bagland, at betydende medlemmer af Venstre på alle mulige måder prøver sig frem ad snørklede stier for at få drømmene om udbredt fattigdom virkeliggjort. Klogt af statsministeren, men hvad sker, når Venstre skifter formand? Beskæftigelsesministeren blev ellers efter 2001-valget af statsministeren gjort til hovedmanden bag valgsejren. Medmindre det hele altså er iscenesat for at bringe Cepos i miskredit. Eller komme i medierne. Spin? Hvem ved? Løjerligt er det.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...