Mejlby

Kneben sejr hjemme i pokalkamp

HÅNDBOLD, herrer serie 3.

Det blev til en kneben sejr på 25-24, da serie 3 herrerne fra Mejlby/Haverslev KFUM mødte Jyllandsserieholdet Viborg-Søndermarken i en pokalkamp på hjemmebane. I første halvleg så det ud til, at udeholdet havde undervurderet dette serie 3 hold, da der slet ikke var tempo eller forsvar nok til at hamle op mod et ret stærk hjemmehold. Af samme grund kunne hjemmeholdet gå til pausen med en føring på hele syv mål, nemlig 14-7. Dog kom Viborg - Søndermarken hurtig igen i anden halvleg og var foran på et tidspunkt med 22-20. I de sidste sekunder afgjorde herrerne fra Mejlby/Haverslev dog kampen og vandt 25-24.