Kneben udesejr til JSIs serie 4

JERSLEV:Ikke uden besvær spillede Jerslev-Sterups serie 4 i fodbold sig til tre point i den udsatte kamp mod Ingstrup, takket være en sejr på 2-1. JSI vandt på Ingstrup stadion første halvleg 1-0 på et hovedstødsmål af spillende træner Henrik Esbensen. Et kvarter ind i kampen sendte Mads Pedersen et indlæg ind i feltet, hvor JSI-træneren steg til vejrs og scorede. Samme JSI-spiller havde senere i halvlegen et skud på stolpen, men uden held. Godt midtvejs i anden halvleg bragte Mads Pedersen JSI på 2-0. JSI-spilleren fik en friløber og scorede sikkert. Senere havde JSI yderligere et par målchancer, men det blev istedet hjemmeholdet der med et kvarter tilbage af kampen fik reduceret til 1-2. Kampen sluttede dramatisk, idet Ingstrup fik både et gult og et rødt kort. -Ingstrup er et af de bedste hold vi har mødt indtil nu. De gav os ganske god modstand, men vi havde trods alt de fleste målchancer, og derfor må sejren være iorden, fortæller JSI-træner Henrik Esbensen.