EMNER

Knebent nederlag til hjemmehold

Skak, Mesterrækken Vejgaard Skakklub - Aars 2,5 - 3,5 VEJGAARD: Det blev til et knebent nederlag til hjemmeholdet i lokalerne over Vejgaard Bibliotek, da der forleden blev spillet mod Aars. Resultatet svarede imponerende godt til det forventede resultat ud fra spillernes ratingtal så på baggrund heraf var det ingen overraskelse. For Vejgaard vandt Norman Asger Hansen på 6. bræt over Hakon Sørensen mens Michael Øe på 1. bræt og Torben Winckler på 4. bræt samt Lars Nielsen på 5. bræt spillede remis mod henholdsvis Bent Christensen, Henning Larsen og Carsten Richard Espensen. Omvendt vandt Benny Grønhøj på 2. bræt og Hardy Jespersen på 3. bræt over Bo Gerner Nielsen og Niels Peder Rüdinger fra Vejgaard. Vejgaard Skakklub - Terndrup 4,5 - 1,5 VEJGAARD: Der var ikke megen gæstfrihed at spore, da oprykkerne fra Terndrup forleden var på besøg i den sidste match inden juleferien. Hjemmeholdet sikrede sig således en komfortabel sejr og levede derfor fuldt ud op til favoritværdigheden. Det var Michael Øe på 1. bræt, Bo Gerner Nielsen på 2. bræt, Niels Peder Rüdinger på 3. bræt og Lars Nielsen på 5. bræt, der med individuelle sejre grundlagde den store sejr mens Torben Winckler på 4. bræt spillede remis mod sin modstander. mølbæk