Vestbjerg

Knebent nederlag

Serie 3, pulje 16 Hørby-Vestbjerg 1-0 (1-0) HØRBY: Trods en ny god indsats måtte Vestbjerg denne gang se sig besejret knebent, men efter spil og chancer burde Vestbjerg ifølge den ene af holdets to trænere, Tom Sørensen, mindst have haft det ene point. Spillerne fra Vestbjerg leverede en glimrende første halvleg, men det meste af spillet foregik midt på banen, og det blev derfor kun til en enkelt chance foran de to mål. Den store forskel her var, at Hørby fik scoret på deres chance i det 15. minut, efter at et langt indkast var blevet forlænget. Efter pausen dominerede Hørby i de første tyve minutter, men Vestbjerg kom efterhånden op i omdrejninger og fik i de sidste 20-25 minutter lagt et stort pres på hjemmeholdet. Således var der store chancer til både Kim MUnkholm og Anders Gran mens Andreas Sørensen i det 86. minut ramte indersiden af stolpen. Selvom gæsterne troede på point til det sidste, lykkedes det ikke for et velspillende Vestbjerg-hold at få udlignet.