Brønderslev

Knebent nederlag

Ung BBK-bokser tabte til bokser fra BK Jyden

Tobias Rosenkilde er klar til nye udfordringer. Privatfoto

Tobias Rosenkilde er klar til nye udfordringer. Privatfoto

BRØNDERSLEV:Brønderslev Bokseklubs unge fjervægtsbokser, Tobias Rosenkilde, deltog i denne uge i den store internationale bokseturnering, Hancock Box Cup, med stor succes.

- Ganske vist tabte Tobias sin første kamp, men han var med til at bokse et brag af en boksekamp som endte med de usædvanlige cifre 10-10.
Det sker meget sjældent, at en computerafgørelse ender uafgjort, men der skal findes en afgørelse, da en amatørkamp i Danmark ikke må ende uafgjort, og så bliver det den individuelle score der afgør kampen, og her var Tobias’ modstander den tand bedre som rakte til sejren. Tobias Rosenkildes modstander, Nicolaj Wolf Sørensen fra AK Jyden, Aalborg, boksede lige som Tobias sin første kamp, men det kunne man ikke se på nogle af bokserne.
De boksede tre omgange i et opskruet tempo med rigtig god boksning og det var utroligt spændende mens man ventede på dommen, som resulterede i det sjældne uafgjorte resultat, siger Erik Thrane fra Brønderslev Bokseklub.
- Det var absolut en af de bedste debutkampe, jeg som træner har set, og det gælder begge boksere.
Tobias Rosenkildes næste opgaver bliver Vestjysk Box Cup først i december og så skal han bokse ved et stort kombinerer amatør og professionelt boksestævne i Gigantium 5. december.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.