Kniv og gaffel nok?

Vi danskere er heldige. Vi forstår det bare ikke altid.

Lokalpolitik 21. september 2007 20:33

Vi danskere er heldige, fordi vi har en embedsstand, der er optaget af at forvalte i overensstemmelse med gældende lovgivning. I den vulgære materialisme, der er blevet fremelsket, er det trygt at vide. Det betyder, at vi danskere sorgløst kan vandre rundt i samfundet i sikker forvisning om, at vores embedsmænd ikke kan påvirkes i deres embedsgerning af den vulgære materialisme og dens følesvende i form af lidt private donationer. Det skal vi være voldsomt begejstrede for. Den vulgære materialisme fremelsker ikke engle, og derfor skal der være nogen til at følge med i, at alt foregår, som det bør foregå. Claus Rosholm var indtil begyndelsen af denne måned direktør for statsforvaltningen i Nordjylland, og som direktør for statsforvaltningen havde han som opgave at følge med i/overvåge, at de folkevalgte holdt sig inden for gældende lovgivning i udøvelsen af deres politiske gerninger. Hans faglighed som embedsmand blev angrebet af Indenrigsministeriet, fordi politikeren Lars Løkke Rasmussen omgjorde to af hans afgørelser. Det er derfor, det er et tab for demokratiets funktion, når en embedsmand som Claus Rosholm af faglige grunde føler sig tvunget til at forlade sin stilling. En af konsekvenserne for demokratiet vil være, at efterfølgeren vil være en forsigtigper, som ikke skal nyde noget af at træffe kontroversielle afgørelser. Det betyder i forhold til afgørelsen om regionsfesten, at der herefter er skabt større rum for/mere legitimitet for politikernes oplevelse af ret til brug af borgernes penge til frynsegoder, som ingen herefter vil påtage sig ansvaret for at bedømme rimeligheden i. Det bliver legitimt at mene, at der er forskel på de spilleregler, der gælder for politikere og de spilleregler, der gælder for borgerne i samfundet. Det er jo noget af den holdning, der karakteriserer Brixtoftes fremfærd i Farum, og Ole Stavad mener ifølge NORDJYSKE (5.9.), ¿at Claus Rosholm ikke har forståelse for politikernes verden. ¿Vi er jo ikke jurister men politikere, ¿ siger han. Det Ole Stavad i virkeligheden siger er, at politikere er et folkefærd, der ikke behøver at interessere sig for samfundets retsregler, for de er nemlig ikke jurister men politikere. Ole Stavads udsagn er et bjerg af et vrøvlet argument, og man kan da kun håbe på, at det er et enligt udtryk for den gamle socialdemokratiske pamperindstilling. Uvidenhed har aldrig og kan aldrig fritage for ansvar, men Lars Løkke Rasmussens indgriben har skabt større spillerum for uvidenhedsargumentet Man kan diskutere, hvor meget gaffel og kniv, der skal være i politik. Jeg har svært ved at forstå, at når andre kan udføre en samfundsgavnlig social indsats uden at have forventninger om gratis middage med ægtefælle, hvorfor lokalpolitikere så ikke også kan gøre det samme. Men hvis regionsrådsmedlemmernes ægtefæller skal rystes sammen på kryds og tværs ¿ hvad det så kan gavne regionsrådsarbejdet ¿ er det svært at forstå, at det ikke kunne ske på en restaurant i Aalborg med betalt hjemtransport samme aften. Gad vide hvor mange bespisninger med underholdning og overnatning Frelsens Hær, Kirkens Korshær og de andre socialt engagerede hjælpeorganisationer holder for deres ansatte med ægtefælle om året? De rydder op i resultatet af politikernes beslutninger, og det er vel en social samfundsgavnlig indsats. For de medborgere, der søger støtte der og bliver hjulpet, er det da, men det er øjensynlig ikke så betydningsfuld som at sidde og fordele skatteborgernes penge. Det, der foregår i det lune kontor, hvor vejret er noget man kan iagttage gennem et vindue, har altid være finere end arbejdet på gadeplan med regn og rusk. Forvaltning er finere end den direkte kontakt med borgeren. Tænk hvis der blev skabt rum for nogle mere puritanske politikere for hvem, det ikke var afgørende, at vommen blev tilgodeset som betingelse for, at de kunne udføre deres samfundsgavnlige indsats, så kunne det være, at der kunne komme andre typer af forslag frem om f.eks. den fremtidige sygehusstruktur. Så kunne det være, at regionsrådsmedlemmerne blev lidt ydmyge og dermed konstruktiv i synet på de sygehusbygninger, man nu vil forlade. Der vil komme en svag direktør for statsforvaltningen i Nordjylland, som følge af Lars Løkke Rasmussens indgriben. De øvrige statsforvaltningsdirektører vil opdage, at deres manglende solidaritet har svækket også deres stilling. Og så er det, vi kan være så trygge ved i demokratiets daglige arbejde blevet angrebet. I de to nordjyske sager kan man ikke forsvare ministeriets afgørelser udelukkende med juridiske argumenter¿, siger professor Claus Haagen Jensen, Aalborg Universitet til NORDJYSKE (6.9.). De politisk usaglige hensyn har vejet tungere end de juridisk saglige begrundelser. Som jeg har forstået det, har Lars Løkke Rasmussen valgt at hæve ¿overliggeren¿ for, hvad det er acceptabelt, at de folkevalgte lokalpolitikere i kommuner og regioner kan tillade sig at feste for. Det er så i dette tilfælde sket med tilbagevirkende kraft. Det er jo ikke et normalt princip ved vurdering af en handlings overensstemmelse med gældende lovgivning, der var Claus Rosholms opgave som direktør for statsforvaltningen. Når Lars Løkke Rasmussen så i forløbet ændrer på bestemmelserne og reglerne giver han efter for det vulgære materielle brøl fra folkemængden her repræsenteret ved regionsrådsformand Orla Hav, og så er det, som vi har kunnet være så trygge ved i forhold til embedsstanden ved at skride. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Orla Hav har ære af dette forløb, og ud fra en funktionsbetragtning er det et tab for demokratiet, at Claus Rosholm fuldt forståeligt har trukket sig. [ Flemming Nørgaard bor i Nørklit ved Fjerritslev og er tidligere journalist. Samfundsforsker cand. scient soc. fra dels Københavns Universitet, dels Aalborg Universitet. Parcellist med nogle får på aftægt.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...