Kniv-stikker løsladt

Nørresundby 30. september 2002 08:00

AALBORG: Selv om Aalborg Politi fortsat sigter en 33-årig mand for drabsforsøg, er han netop blevet løsladt. Episoden fandt sted på havnen i Nørresundby fredag 30. august om aftenen. Her mødtes den 33-årige med et par bekendte. Mødet udviklede sig dramatisk, da den 33-årige ifølge sit eget udsagn blev angrebet af de to andre. Derfor handlede han i selvforsvar og stak ud med en kniv. Ofret blev ramt at et stik i maven og to i brystet. Stikkene i brystregionen var dybe - det ene 12-15 centimeter - og det kunne være gået helt galt. Et af stikkene gik ind kun et par centimeter fra hjertet. Løsladelsen af den 33-årige sker, fordi politiet er færdig med efterforskningen, men samtidig antyder det, at sigtelsen for drabsforsøg ikke vil blive opretholdt. Det afgøres i sidste ende ikke af politiet men af statsadvokaten.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...