Udland

Knivbevæbnet mand tager 15 gidsler i belgisk supermarked

Bevæbnet med en kniv skabte en mand af foreløbigt ukendte årsager et gidseldrama i Belgien.

Belgien vågner op til dagen derpå Foto: Scanpix/Kenzo Tribouillard

Belgien vågner op til dagen derpå Foto: Scanpix/Kenzo Tribouillard

En bevæbnet mand tog tirsdag 15 personer som gidsler i et supermarked i Forest i den sydlige del af Bruxelles. Det siger belgisk politi ifølge tv-kanalen VRT.

- Manden overgav sig selv. Der var ingen ofre, siger en talsmand for politiet til det franske nyhedsbureau AFP.

De tilstedeværende i butikken blev af vidner set liggende på gulvet.

Dramaet, der udspillede sig i en Carrefour-butik, varede en time.

Manden tog gidsler omkring klokken 19, og området blev hurtigt afspærret af politiet. Politiet sendte også helikoptere til området.

En styrke fra politiet er på stedet, oplyser politiet i den belgiske hovedstad ifølge RTBF.

Belgisk politi bekræfter rygter i flere medier om, at et mislykket forsøg på røveri formentlig fik manden til at tage gidsler.

Forest ligger 4-5 kilometer sydvest for Bruxelles' centrum.

Belgien har oplevet flere angreb det seneste år. Landet er fortsat i næsthøjeste beredskab efter angreb i lufthavnen og en metrostation i marts.

Inden for de seneste tre måneder er fire belgiske betjente blevet angrebet på gaden af mænd med knive.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.