Knivdræbt måske kremeret

Sigtet ægtemand har sagt, han lod hustrus lig kremere.

Politiet søger fortsat mordvåbnet i nærheden af drabsstedet på Hjedsbækvej. 
foto: Per Kolind

Politiet søger fortsat mordvåbnet i nærheden af drabsstedet på Hjedsbækvej. foto: Per Kolind

Både Aalborg Politi, Statsadvokaturen og Direktoratet for Kriminalforsorgen, har taget stilling til og behandlet klager over, hvorvidt den drabssigtede og varetægtsfængslede 37-årige fra Suldrup kunne få fri fra arresten for at begrave sin mor. Men der er måske slet ikke nogen mor at begrave. Den dræbte Hanne Lene Flachmeyers 60-årige ægtemand, der også er sigtet for at have dræbt Hanne Lene Flachmeyer med adskillige knivstik - men uden at være fængslet - har oplyst til en søn, at han allerede har ladet den dræbte brænde, og at der ikke bliver nogen ceremoni. - Det kom som en bombe for både mig og min klient, der er rystet over, at hendes far selv har ladet sive, at han lod moderen brænde, siger Michael Juul Eriksen, , der er forsvarer for den sigtede datter. Da striden om begravelsen begyndte, var det fordi Statsadvokaten i Aalborg sagde nej til datterens deltagelse med den begrundelse, at det ville støde familien, hvis hun som sigtet for drabet var med. Det fik de fire søskende til at melde til politi og forsvarer, at det havde de ingen problemer med. Afslag fastholdt De tilkendegivelser fik forsvareren til at klage og forlange ny vurdering af afslaget. Det blev dog fastholdt, men dog med den begrundelse, at det ville støde den almindelige retsfølelse, hvis den sigtede datter var med ved begravelsen. Den afgørelse fik forsvareren til at indbringe sagen for Direktoratet for Kriminalforsorg, fordi han ikke kunne se forskel på, om den sigtede ægtemand var med eller en sigtet datter. Direktoratet fastholdt afslaget. Den afgørelse kom fredag. Hvor den dræbte efter ægtemandens udsagn allerede var kremeret. Politiet frigav liget i sidste uge efter obduktion og andre undersøgelser. Drabssagen er speciel ved, at der kun er to vidner i sagen. Det er de sigtede, far og datter, der gensidigt beskylder hinanden for at have begået drabet. End ikke et mordvåben har politiet i sagen. -Vi ved ikke, om vi har den kniv, der blev brugt. Vi konfiskerede en del knive på ejendommen, men har ikke fået svar på de tekniske undersøgelser endnu, siger chefkriminalinspektør Aage Nørgaard. Han oplyser, at der fortsat ledes meget hektisk ved og omkring ejendommen efter den kniv, der påførte Hanne Lene Flachmeyer mange knivstik - en række stik, der hver for sig var dødelige for den 60-årige kvinde. -Det er ret centralt i en drabssag at have et mordvåben, så vi bliver ved, siger Aage Nørgaard.