Kniven mod struben

"Biutiful"

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Børnene og deres far - han er deres værn mod verden, så længe han er der.

Sådan har du aldrig set Javier Bardem før. Her er den store spanier med den stærke udstråling på en anderledes voldsom opgave. Som enlig far til to børn opdager han, at han skal dø - af en alt for fremskreden ubehandlet prostatakræft, pinefuldt, angstfyldt, smerteligt og fysisk særdeles påtrængende og nærværende. Den grumme historie rummer heldigvis en stærk optimistisk og livsglad nerve midt i det nutidseuropæiske helvede, den udspiller sig i: Et Barcelona set fra en helt anden side og i en helt anden optik, end den vi kender, enten fra film og tv eller som turister. En stor, gråtonet svampevækst på landskabet, domineret af katedralens vældige, fremmedartede vildtvoksende svulst. Og når vi sætter øjet til mikroskopet et infernalsk mylder af små, sårbare udsatte mennesker, der kæmper og kæmper den evige, nederlagsdømte kamp for deres liv. Her lever Uxbal. Her klarer han livet for både sig selv, sine børn, sin psykisk ustabile, latent voldelige fraskilte kone og for en stor mængde illegale indvandrere, som han både lever af og sikrer tilværelsen for. Det moderne livs menneske er han - holder konstant balancen mellem lov og ulovlighed, mellem illusion og virkelighed, sandhed og løgn, liv og død. Væggene er så tynde, nettet så stormasket, moralen så slidt og membranen mellem tryghed og fortabelse så tyndt spændt ud, at alt kan ske. For Uxbal er der oven i købet endnu en kontaktflade, han er synsk på en sær måde i feltet mellem liv og død, så han tjener også en skilling ved at fortælle efterladte familiemedlemmer om deres kæres overfart. Også det ligner småsvindel - men i filmen er det ægte, han ser det, han fortæller om - af og til ganske skræmmende på en mørk, drømmeagtig måde. Sygdommen er en kniv på struben for ham. I hans verden er der ingen til at tage over. Hvis han dør, er både hans børn og de illegale immigranter, han arbejder med, hjælpeløse. I forvejen er de konstant truet - uden ham vil de være fortabte. Sådan ser han det i hvert fald selv - og nu giver han sig til at kæmpe en hjerteskærende kamp for at sikre dem et liv efter hans egen død. En kamp, der i sin desperation medfører sine egne katastrofer. Det er en film, der tager fat, hvor det gør ondt, konsekvent, illusionsløs og knusende realistisk tager den os med ind i en verden, de fleste af os kun kender ganske overfladisk - men en verden, der er ikke desto mindre omgiver os i en langt større målestok, end vi er vant til at høre om. En meget virkelig og rå verden, hvor tingene er, hvad de ligner: Beskidte, farlige, skånselsløse og følelsesforladt grusomme. Her må man varme sig ved hinanden, her må man støtte sig til de eneste, man kan stole på, sine egne nærmeste, sine få venner. Det lyder trist og forfærdeligt, og det er det jo, men det er samtidig en chokerende optimistisk og glædesfyldt beretning om "trods alt", håbet i det håbløse, kærlighedens glød midt i elendigheden, den mulighed, der bliver tilbage trods uafvendeligheden. Det er en ret fantastisk film, der vil og kan så meget med sine billeder, at man taber vejret, som bruger dem helt ud, både de største og flotteste, og de mest nærgående fysiske detaljer, der får os til at dele lugte, temperaturer, sved, smerte og de sarteste berøringer med de mennesker, vi kommer så tæt på i historien. Det er en af de mest pågående film, jeg længe har set. Sådan en, der bider sig fast - og bliver siddende i struben meget længe. Lars Borberg lars.borberg@nordjyske.dk "Biutiful" Mexico 2010. Instruktion og manus: Alejandro Gonzáles Iñárritu Fotograf: Rodrigo Prieto Klip: Stephen Mirrione Komponist: Gustavo Santolalla To timer, 27 min. Till. o. 15 år. Danmarkspremiere i BioCity, Aalborg

Breaking
15-årig dreng fundet død på boldbaner: 32-årig mand anholdt
Luk