Knivstik i halsen

Knivstikker varetægstfængslet

Drab 30. december 2004 05:00

HJØRRING: En 43-årige sæbynit, der sent tirsdag aften snittede en 40-årige hjørringenser i halsen med en foldekniv på dennes bopæl i Hjørring, blev i går ved et grundlovsforhør i Kriminalretten i Hjørring varetægtsfænglet til 21. januar. Dommerfuldmægtig Kathrine Waagepedersen lagde til grund, at den sigtede havde udøvet grov vold. Anklager Ingrid Munch Hansen bad om fire ugers varetægstfængsling på grund af drabsforsøg og grov vold. De to mænd og en 33-årig kvinde fra Frederikshavnhavde først på aftenen hygget sig og drukket øl og to flasker vodka med cola, men sent på aftenen kom de to mænd i voldsomt slagsmål i lejligheden i Stokbrogade. Den 43-årige knivstikker har været kæreste med kvinden. Den 40-årige havde mødt hende på net-dating. Den sigtede erkendte knivstikkeri, men forklarede, at det var selvforsvar. Hans forklaring stemte ikke overens med kvindens forklaring til politirapporten. I følge kvinden havde den 43-årige forladt lejligheden og vendte tilbage og stak med med kniven. Ifølge den sigtede trak han kniven i lejligheden. Han ringede selv til politiet. Den 40-årige fik en 15 centimeter lang flænge i halsen, men er uden for livsfare.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...