Frederikshavn

Knivtræf får 5000 kroner i støtte

I år holdes Knivtræf på Knivholt 10. og 11. maj, og kultur og fritidsudvalget er så begejstret for initiativet, at man støtter med 5000 kroner. Knivtræffet holdes for fjerde gang, og det har udviklet sig til et trækplaster med gæster og udstillere fra andre lande. 60 udstillere og 4000 besøgende er man ved at have tradition for. Pengene gives til at købe en lyssætning, som skal lyse på nogle specielle montre, der bruges til en særudstilling i forbindelse med træffet. Forudsætning for støtten er, at både montre og lys kan bruges af andre, der har brug for at sikre udstillingsgenstande.