Knockoutet Justesen tilfreds

Hobros Mads Justesen er glad for, at Østjyllands Politi dropper voldssigtelsen af Remco van der Schaaf.

Jens Otto Barsøe
Hobros Mads Justesen (th.) i aktion i kampen mod Randers FC inden han blev sendt til jorden af en voldsomt albuestød fra Remco van der Schaaf. Foto: Scanpix.
Fodbold 20. september 2011 10:48

Episoden fandt sted i en 1. divisionskamp på Randers Stadion 4.september, hvor Randers FC's hollænder Remco van der Schaaf smadrede en albue i ansigtet på Hobro-spilleren, Østjyllands Politi tog på baggrund af tv-billeder sagen op, men har nu besluttet, at den ikke får noget retsligt efterspil. - Jeg har hele tiden sagt, at jeg ikke syntes, politiet skulle blandes ind i det. Det der skete hører hjemme inden for fodboldverdenen, og skal behandles i det system, der er der, siger Mads Justesen, som dog langt fra er tilfreds med den måde som netop fodboldverdenens system har tacklet sagen på. Efter at have taget sagen op af egen drift gav DBU's disciplinærudvalg Remco van der Schaaf to spilledages karantæne. Det mener Mads Justesen var for lidt. Han havde selv peget på fire-fem dage som passende.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...