Knøsen hedder i virkeligheden Knaghøj

Ved en fejl blev navnene på de to høje forbyttet i slutningen af 1800-tallet

DRONNINGLUND:I NORDJYSKEs serie om Dronninglund Storskov og dennes mange spændende historier bevæger vi os i denne første artikel et stykke i vejret. Nærmere bestemt er det Knaghøj, som vi skal besøge. Eller som punktet fejlagtigt er blevet døbt - Knøsen. Uanset hvilket navn man tillægger den store majestætiske gravhøj, så er det imidlertid sikkert, at vi befinder os på Nordjyllands højeste punkt. 136 meter over havoverfladen. Der var engang et tårn Som en gemse stryger Niels Gravesen op ad Knaghøj, mens han flittigt fortæller. - Dengang jeg var barn, da var der et stort tårn, som rakte op over trækronerne, fortæller han. I dag er tårnet væk, og trækronerne er også flyttet adskillige meter i vejret, men Niels Gravesen kan sagtens huske det imponerende syn, som det var, da han som barn stod i trætårnet på toppen af Jyske Ås. Så var der frit udsyn langs den jyske højderyg. - Det var simpelthen imponerende, for du kunne jo se hele vejen rundt. Man kunne virkelig fornemme hele den hesteskoformede ås, som er formet af en glet-cher i istiden, fortæller Niels Gravesen. Niels Gravesen kunne godt tænke sig, at man igen rejste et tårn på toppen af Knaghøj. - Der har været kræfter i gang for at genrejse tårnet, men fredningsmyndighederne har sagt nej. Man mente, at det ville ødelægge skovens profil, men jeg ville synes, at det var i orden, fortæller Niels Gravesen. Han mener, at når man har et tårn på Himmelbjerget, så ville man også kunne have det i Storskoven. - Det ville simpelthen væ-re en fantastisk turistmagnet. Med den højde, som bøgetræerne i dag har på Knaghøj, så ville det formentlig kræve et tårn på omkring 30 meter, for at kunne se over trækronerne. Men så ville udsigten også være helt fantastisk. Knaghøj eller Knøsen Niels Gravesen er træt af at den store gravhøj er blevet kendt som Knøsen, for ifølge ham er det rigtige navn Knaghøj. - Jeg ved ikke helt, hvorfor det er kommet til at hedde Knøsen, for når man taler med gamle mennesker, så kalder de det alle for Knaghøj, siger Niels Gravesen. Han skyder på, at misforståelsen er opstået i forbindelse med udarbejdelsen af et kort i 1886-88. Her er punktet for første gang af en gruppe geodæter blevet kaldt Knøsen, men på et lidt ældre kort fra 1882 hedder punktet Knaghøj. Et endnu ældre kort fra 1700-tallet benævner gravhøjen Knarhøj. På geodæternes kort er der en lidt mindre nærliggende høj, som har fået navnet Knaghøj, så navnene er muligvis blevet forbyttet. - Der er en historie som fortæller, at der engang boede en herremand her, som hed Knar. Han havde en svend, der hed Knøs, siger Niels Gravesen. - Når herremanden skulle se ud over sin jord, så kravlede han op på Knarhøj, mens Knøs måtte stå på den lidt mindre høj, som i dag hedder Knaghøj, fortæller Niels Gravesen, som mener at navnene sandsynligvis stammer fra de to personer. Militære formål Knaghøj og tårnet derpå har gennem tiden også været brugt til militære formål. I 1807 var den engelske flåde på vej mod København, hvor Danmark senere mistede hele sin flåde i det legendariske bombardement af København. Englænderne ankrede op ud for Asaa. - Skibene lå der i nogle dage, mens folkene gik i land. Fra Knaghøj blev der ved hjælp af spejlsignaler holdt kontakt med skibene, fortæller Niels Gravesen. Det er dog ikke kun englændere, der i tidens løb har fået øjnene op for Knaghøjs anvendelighed. - Det danske militær brugte den også til at signalere fra. Fra tårnet kunne man sende spejlsignaler, som kunne ses helt ned til Himmerland. Alt dette fik dog en ende i dagene efter 9. april 1940, hvor tyskerne besatte Danmark. - Skovens daværende ejer, Esbern von Folsach, var meget tyskerfjendtlig, og da tyskerne besatte Danmark, skyndte han sig at få tårnet pillet ned, så nazisterne ikke kunne bruge det til at signalere fra, fortæller Niels Gravesen. Derfor eksisterer tårnet ikke længere, men en idé kunne måske være at genrejse det...