Knoglerne fortæller om middelalderen

Det mørke tidsalder var knap så mørk

Ernæring 1. oktober 2002 08:00

AALBORG: Det er noget af et blikfang, Aalborg Historiske Museum har fået til sin nyeste udstilling, der åbner i morgen. 60 kranier på rad og rækker er det første gæsterne ser, når de træder indenfor i udstillingen Middelalderens Menneske. En udstilling som Den Antikvariske Samling i Ribe oprindeligt lavede for at markere middelalderåret i 1999. Efter at have været udstillet dernede et par år, er den nu på vej landet rundt som rejseudstilling. I Aalborg skal den være frem til 1. marts næste år. - Er det rigtige dødningehoveder, var der nogle børn, der spurgte, da de så de mange kranier, fortæller museumsinspektør Vibeke Kaiser-Hansen. Og det er det så sandelig. De 60 kranier er fundet forskellige steder i Jylland og på Fyn. Dog er der ingen nordjyske iblandt, men de ville nok også være svære at skelne fra de andre, selvom kranierne er forskellige i både facon og størrelse. Kranierne er i mange forskellige nuancer. Det skyldes påvirkningen fra det, der var den jord, de oprindeligt lå i. Målet med udstillingen er at give et billede af livet i middelalderen - fra fødsel til død. Middelalderen strakte sig fra ca. år 1000 til 1536, hvor reformtionen kom til Danmark. Der er oplysninger om de væsentlige sider af livet dengang. Lige fra hvad man spiste, over arbejde, sygdomme og religion til død. Hovedvægten i udstillingen ligger omkring år 1200. Udstillingen viser, at middelalderen ikke var så mørk, som den siden har fået skyld for. Det var ikke den rene elendighed. Der skete hele tiden en udvikling. F.eks blev lægerne langsomt dygtigere. Nogle af datidens indbyggere rejste også rundt i Europa på pilgrimsrejser. Eller de tog på den korte udgave til Fyn, hvor resterne af Knud den Hellige lå. Eller til Hellig Eriks grav i Ringsted. Der var også nok mad at spise. Problemet var bare, at kosten var temmelig ensidig og ikke indeholdt nok vitaminer og kalk. Folk var betydeligt mindre dengang. Det skyldtes kosten, men i høj grad også det meget hårde, fysiske arbejde, de var udsat for. - Til gengæld havde de kraftigere knogler og mere udviklede muskler, fortæller Vibeke Kaiser-Hansen. Og nutidige sygdomme som dårlig ryg og slidgigt, var stort set ukendt. Trods hårdt slid og mange løft, sørgede de mange muskler for, at ryggen holdt. Men sygdomme blev man bestemt ikke skånet for. Naturligvis var der pesten, som slog rigtig mange mennesker ihjel. Der var også den mere snigende død i form af spedalskhed. Der var ligefrem Sct. Jørgensgårde spredt udover landet, hvor de spedalske skulle opholde sig, afsondret fra resten af befolkningen. Levetiden var ikke lang. I gennemsnit lidt over 20 år. Det skyldtes først og fremmest en massiv børnedødelighed. Kun halvdelen af befolkningen nåede at blive 20 år. Hvis det så var lykkedes havde man for mændenes vedkommende udsigt til et liv på i gennemsnit 45 år, mens kvinderne forlod denne verden efter i snit 40 år. Skulle man være så uheldig at blive syg, var det begrænset, hvad der kunne stilles op. Der var naturligvis kloge mænd og koner ligesom man på klostrene arbejdede med at helbrede folk. Kirurgi var man også i gang med, men det var ikke noget, der kommer op i nærheden af det, vi har i dag.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...