Mariager

Knubs efter biltur i grøften

MARIAGER:En 60-årig mand fra Rebild-området slap mandag morgen med knubs efter en tur i grøften, hvor hans Peugeot rullede om på taget. Tilsyneladende mistede manden i et uopmærksomt øjeblik herredømmet over bilen. Der befandt sig nemlig ikke andre trafikanter det pågældende sted på Randersvej ud undervejs mod Mariager. Uheldet skete omtrent ud for Klostervej.