Lokalpolitik

Knud K. og kasketterne

Borgmester Knud Kristensen (K) godkendte med sin underskrift, at murermester Knud Kristensen kunne bygge for 17 millioner kroner plus moms i det almene byggeri Himmerlandsparken i Aars. Men det må han ikke, hvis man spørger eksperter i forvaltnin

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Da Borgmester Knud Kristensen skrev under på skema B, godkendte han reelt en ordre til murermester Knud Kristensen på 17 millioner kr. plus moms.Montage, arkivfoto: Lars Pauli

De gjorde tingene på deres egen måde i Aars Kommune. Da den centralt beliggende slagterigrund blev ledig i 1999, havde kommunen ikke råd til at købe den, selv om interessen var stor. Derfor satte nogle af byens indflydelsesrige folk fra sparekasse, kommune og boligforening sig sammen og lukkede en aftale om området. I dag ligger det ikke helt klart, om der var tale om en mundtlig eller en skriftlig aftale, hvem der indgik den og hvornår, men på de kanter behøver man tilsyneladende ikke skrive så meget ned. I hvert fald findes aftalen ikke på skrift i kommunen. Og nu - otte år senere - står 102 boliger klar, mens sidste etape på 32 boliger er under opførelse. Den demokratiske del af det offentligt støttede projekt til omkring 200 millioner kroner har været til at overse. Efter aftalen har kommunen finansieret sin del af det almene byggeri ved at være mellemhandler på de fire etapers grundstykker. I alt har kommunen købt grundstykker af Sparekassen Himmerland for knap 12 millioner kroner og solgt dem videre til boligforeningen umiddelbart efter for over 25 millioner kroner. Fortjenesten har nøje svaret til kommunens støtte til byggeriet, hvorfor Aars Kommune og senere Vesthimmerlands Kommune har været i den pudsige situation, at man i fire omgange har kunnet præsentere byrådet for et “udgiftsneutralt”, støttet byggeri på slagterigrunden. NORDJYSKE har fået aktindsigt i Vesthimmerlands Kommune, og papirerne viser, at de mange grundhandler som hovedregel er kørt uden om byrådet. Det samme gælder indbetalinger til Landsbyggefonden. Hverken økonomiudvalg eller byråd har nemlig fået lejlighed til at behandle bevillingerne, og det er i strid med styrelsesloven. Det måtte borgmester Jens Lauritzen (V) erkende i december 2008, da NORDJYSKE skrev om sagen. En central person under alle etaper af byggeriet er tidligere borgmester i Aars Kommune Knud Kristensen, der er konservativ boligordfører i Folketinget og medlem af økonomiudvalget i Vesthimmerlands Kommune med ambitioner om at få comeback som borgmester ved det kommende kommunalvalg. Han var borgermester, da de første tre etaper blev bygget, og han har selv haft murerentreprisen på de to sidste etaper. Knud Kristensen har ingen problemer med, at styrelsesloven blev overtrådt gentagne gange, når grundhandlerne blev kørt uden om byrådet. - Vi har orienteret om alle de handlinger, der har været med boligforeningen hele vejen igennem. Det er også et pragmatisk byråd, der ikke ønsker alle mulige detaljer og heller ikke ønsker flere papirdynger, siger han. NORDJYSKE har fået aktindsigt i Vesthimmerlands Kommune, og papirerne viser, at det ikke kun er styrelsesloven, som det omstridte projekt har været på kant med. Knud Kristensen har nemlig også overtrådt forvaltningsloven i forløbet. Bød på licitation I de første to etaper var det Skanska, der havde murerentreprisen på byggeriet. Men da tredje etape skulle i gang, ville firmaet ifølge forretningsfører i Aars Boligforening Jens Damgaard ikke bygge til priserne fra første og anden etape. Og derfor kom der en licitation på tredje etape. Der var seks indbudte. Fem gav bud, og en af dem var Knud Kristensen og hans firma Hornum Murer- & Entreprenørforretning. - Knud var den lavestbydende, og derfor blev det ham. Det var en ganske almindelig licitation på murerentreprisen, oplyser Jens Damgaard om Knud Kristensens indtræden som entreprenør i projektet. Selve licitationen er ikke med i de akter, som NORDJYSKE har fået tilsendt. Det hænger sammen med, at kommunen ikke har modtaget dokumenterne fra boligforeningen, hvilket ellers er et krav. I begyndelsen af denne uge lovede Jens Damgaard at finde licitationen, men torsdag oplyste han, at han ikke har haft tid til at finde papiret. Kommunen har nu bedt boligforeningen om licitationsresultatet, og derefter vil papiret være omfattet af NORDJYSKEs aktindsigt. Men det ligger altså fast, at Knud Kristensen blev udpeget som vinder af licitationen 15. februar 2006 med en pris omkring 18 millioner kroner, som Jens Damgaard husker det. To måneder senere skrev borgmester Knud Kristensen - på byrådets vegne - under på det såkaldte B-skema, der er byrådets godkendelse af den samlede pris på projektet. Dermed kolliderede Knud Kristensen med forvaltningslovens regler om habilitet. Klart inhabil Professor Steen Rønsholdt, Københavns Universitet, vurderer, at Knud Kristensen var inhabil, fordi han havde økonomiske interesser i godkendelsen. - Borgmesteren bør ikke selv behandle sådan en sag og skrive under på den. Det skal han ikke. En løsning kunne jo være, at han lod den køre hen over kommunalbestyrelsen og selv gik udenfor under behandlingen. Så havde man jo bragt dét på det rene, siger Steen Rønsholdt. Lektor Sten Bønsing fra Aalborg Universitet mener også, at Knud Kristensen var “klart” inhabil, da han skrev under, fordi han havde en økonomisk og personlig interesse i sagen. - I den situation må han ikke have noget som helst med behandlingen af sagen at gøre. Det gælder forberedelse, deltagelse i møder, beslutning og ekspedition. Og han må selvfølgelig slet ikke underskrive dokumenter, siger Sten Bønsing. Knud Kristensen er uenig med eksperterne. Han mener “overhovedet ikke”, at han var inhabil. - For byrådet har på det tidspunkt godkendt, at byggeriet skal laves (skema A, red) På det tidspunkt var det Skanska, der skulle lave det. Men de kunne ikke lave det til prisen. Så kommer det ud i et nyt udbud. Og der giver Hornum Entreprenørforretning også tilbud. Vi vinder licitationen, og byggeriet bliver så lavet. Det har ikke en skid med inhabilitet at gøre. Det er et spørgsmål om, at skema B er en ekspedition. Det er ikke et skema, jeg udfylder, for at byggeriet kan gennemføres, siger Knud Kristensen. Men i Velfærdsministeriet ser man ikke skema B som en ekspeditionssag. Fuldmægtig Søren Buggeskov kan ikke kommentere den konkrete sag, men oplyser generelt om skema B: - Skema B er vigtigt. Det er der, kommunen godkender den endelige anskaffelsessum, inden byggeriets påbegyndelse, og det er først, når kommunalbestyrelsens har godkendt skema B, at byggeriet kan gå i gang, siger Søren Buggeskov. Fordyrelse Knud Kristensen oplyser, at når først skema A er godkendt i byrådet, så “er der ikke mere nyt i den sag”. Men det er ikke helt rigtigt. Projektet var nemlig blevet betydeligt dyrere fra skema A til skema B - først og fremmest på grund af den licitation på murerentreprisen, som Knud Kristensen selv deltog i. Hele tre millioner kroner dyrere blev udgiften til de “primære bygningsdele”, som det hedder i skemaet. Og den fordyrelse bør byrådet forholde sig til, mener Velfærdsministeriet. - Hvis der sker en forøgelse af anskaffelsessummen fra skema A til skema B, så er det kommunen, der skal tage stilling til, om man vil acceptere denne forøgelse, siger Søren Buggeskov. Men oplysningen får ikke Knud Kristensen til at ændre holdning i forhold til, om han burde have ladet byrådet godkende skemaet i stedet for, at han selv skrev under. - Jeg sammenholder jo ikke tallene. Det er administrationen, der finder ud af sådan noget. Og så har der jo været et arkitektfirma, der har håndteret den opgave, siger Knud Kristensen. Sten Bønsing mener dog ikke, at borgmester Knud Kristensen helt kunne undgå at diskutere spørgsmålet om habilitet. Ifølge forvaltningslovens paragraf seks skal han være opmærksom på, at der kan være et habilitetsproblem, og så skal han underrette “myndigheden”, som det hedder i paragraffen. I det her tilfælde byrådet. - Det skal også ske, selv om han ikke mener, at der er tale om inhabilitet, men bare at muligheden for, at det kunne være tilfældet, er til stede. Og så skal der ligge et notat på, at man har overvejet det her spørgsmål, og hvad man er kommet frem til, siger Sten Bønsing. Underskrifter Men underskriften på B-skemaet er ikke den eneste situation, hvor Knud Kristensen har været på kant med forvaltningsloven i sagen. Han har også skrevet under på et egentlig godkendelsesbrev om, at boligforeningen kunne gå i gang med byggeriet. Og så er der kommunens rolle som mellemhandler i sagen. Det var som nævnt på den måde, at kommunen finansierede sin del af byggeriet. 15. maj 2006 skrev Knud Kristensen under på skødet i handlen mellem sparekassen og kommunen. Her solgte sparekassen til kommunen for 2,8 millioner kroner. En uge senere - 23. maj - skrev Knud Kristensen igen under på et skøde. Her solgte kommunen til boligforeningen for 6,8 millioner kroner. Fortjenesten på 3,8 millioner kroner svarer meget nøje til kommunens indskud på syv procent. Men spørgsmålet er, om Knud Kristensen kan skrive under på skødet, som er en betingelse for hele byggeprojektet. - Jeg mener også, at borgmesteren er inhabil i sådan en grundhandel. Det understreger jo også, at det er vigtigt, at den slags handler bliver forelagt byrådet, som den skal efter styrelsesloven, siger Sten Bønsing. Samme udlægning har Steen Rønsholdt, selv om han mener, at forbindelse er mere indirekte i denne sag. - Hvis borgmesteren selv står som en af entreprenørerne med store økonomiske interesser, så er det jo vigtigt for ham, at det grundsalg går igennem. Derfor mener jeg, at det peger i retning af, at han også er inhabil i dét spørgsmål, siger han. Knud Kristensen selv har kun en lille latter tilovers for juristernes vurderinger, og han gentager, at han ikke har problemer med kasketterne. - Men hvis man bare sidder med hænderne i lommen, så kan der selvfølgelig heller ikke stilles spørgsmål ved noget som helst, siger han. Knud Kristensen er i øjeblikket i færd med at bygge fjerde etape af Himmerlandsparken. En ordre på cirka 20 millioner kroner. Hans firma oplyser, at den endelige pris på hans arbejde på tredje etape blev 17.256.900 kroner - plus moms.