Løgstør

Knud Kristensens dobbeltmoral

DOBBELTMORAL:For nogle dage siden læste jeg i Nordjyskes hovedsektion et indlæg, som var skrevet af Knud Kristensen, Aars. Heri redegjorde han for det yderst vigtige i, at der nu igangsættes offentlige anlægsarbejder for igen at få gang i byggeriet og økonomien i det hele taget. Så læste jeg her forleden i Nordjyskes lokalsektion, at Knud Kristensen åbenbart også mener, at det eneste, der ikke skal bygges, er det såkaldte Lanterneprojekt i Løgstør. Synspunktet var, at der godt nok skulle bruges en del anlægskroner alle andre steder i kommunen end i Løgstør - Knud Kristensen nævnte bl.a. svømmehallen i Aars - for på den måde kunne kommunens økonomi genoprettes. Udover at jeg mener, at Knud Kristensens synspunkt er forkert og i øvrigt dobbeltmoralsk (skriver et den ene dag formentlig i sin egenskab af entreprenør og lokalformand for i Dansk Byggeri og noget andet den anden dag formentlig som lokalpolitiker i Aars - nu mangler vi så blot han skriver noget tredje i sin egenskab af folketingsmand!) er det min opfattelse, at der ville der være meget mere perspektiv i - i stedet for at forsøge at spænde ben for et godt projekt, der åbenbart kun har den fejl, at det ligger i Løgstør - at se positivt på sagen, og i stedet give sig til at arbejde for et lignende projekt i Aars, således at man kunne få en helt ny svømmehal placeret udenfor centrum og samtidig få samlet idrætsfaciliteterne til et effektivt og markant idrætscenter - evt. suppleret med forskellige andre aktiviteter, som i Lanterneprojektet i Løgstør. Vi skulle jo gerne have hele kommunen til at fungere og udvikle sig.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst