Vendsyssel FF

Knudsen efter matchvinderrolle: Dejligt at kunne hjælpe holdet

Med sin scoring til 2-1 var Morten Knudsen en af hovedaktørerne i Vendsyssels sejr over FCK

Morten Knudsen jubler med Vendsyssel-holdkammeraterne. Foto: Laura Guldhammer

Morten Knudsen jubler med Vendsyssel-holdkammeraterne. Foto: Laura Guldhammer

FODBOLD:Det er altid dejligt at score mål, sætte gang i vibrationerne i netmaskerne og ekstra dejligt, når det oveni købet betyder, at ens hold efterfølgende kan sætte tre streger ud for pointregnskabet. Tilfældet for 23-årige Morten Knudsen, der søndag scorede til 2-1, da Vendsyssel en kende overraskende slog Superligaens tophold FCK.

Målet, hans første som seniorspiller i Danmark, betød også en del, fornemmede man.

- Det er altid dejligt at score mål og dejligt at kunne hjælpe holdet til en sejr, sagde en glad Morten Knudsen, der sammen med holdkammeraterne fik et stort rygstød med sig videre fra søndagens sejr.

- Det betyder rigtig meget for os, så vi er sindssygt glade. Det giver en enorm tro på tingene. Vi er et ungt hold og mange af os spiller Superliga for første gang.

Gæsterne fra FC København ville gerne positionere sig forholdsvis højt i kæderne, og det formåede nordjyderne at straffe. Særligt indskiftningen af Emmanuel Ogude satte fut i løjerne på den sidste tredjedel af banen.

- Vi vidste, at vi havde noget fart oppe foran, de ikke kunne matche. Så var det egentlig bare at løbe nogen kontraer med dem og få spillet bolden bag deres bagkæde. Og så udnyttede vi, at deres midtbanekæde faldt lidt langsomt, så vi kunne få nogen andenbolde og køre hurtige omstillinger derfra, fortalte målscorer og matchvinder Morten Knudsen efter sejren.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst