Koder får skolebørn på cyklen

17 skoler har gennem efteråret dystet mod hinanden i kampen om at være hurtigst og bedst til at løse udfordrende gåder i en GPS-skattejagt.

Kampagne for at få flere børn til at tage cyklen i skole. Arkivfoto: Kurt Bering

Kampagne for at få flere børn til at tage cyklen i skole. Arkivfoto: Kurt Bering

Kampagnen har til formål at få flere børn til at tage cyklen i skole i stedet for eksempelvis at blive kørt i bil. Konkurrencen blev holdt for elever i 5-7. klasse, og samarbejde og holdånd på tværs af klasserne har været vigtigt. Efter et par måneders dyst blev eleverne på Byplanvejens Skole udråbt til vinderne, og de vandt et bordfodboldbord og en bowlingtur. Tornhøjskolen blev nummer to og vandt et bordtennisbord, mens eleverne på Gug Skole vandt et bordfodboldbord som nummer tre.