Kø i Limfjordtunnellen
To spor er spærret i sydgående retning

Arkivfoto Pressefotograf Henrik Bo
AALBORG:Skal man på E45 i sydgående retning omkring klokken 14 tirsdag, kan det være en fordel at køre ad en anden rute.
Et mindre uheld i Limfjordtunnellen har i hvert fald forårsaget en længere kø, fordi kun et enkelt spor er åbent.
- En bil med en autotrailer har tabt det, der var i traileren. Vi er endnu lidt usikre på, hvad det er, men det ligner en traktor, fortæller vagtchef Carsten Kjær, Nordjyllands Politi.
Det traktorlignende køretøj er gledet af traileren, og har formodentligt ramt en varebil bagved. Der er kun sket materiel skade, oplyser Carsten Kjær, og han regner med, at alle spor snart er farbare igen.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.