Uddannelse

Køb din egen CO2-kvote

SAS giver passagererne mulighed for at købe deres egne CO2-kvoter. Pengene skal investeresi projekter, der kan neutralisere rejsens CO2-udledning, men selvom forslaget kan være godt for miljøet, så møder det alligevel skepsis

En rejse fra København til Stockholm vil koste 13 - 17 kroner i CO2 udslip. - Det er en overgangsordning, hvor kunden frivilligt kan købe noget, som alligevel bliver indført om nogle år, siger Martin Porsgaard Nielsen miljøchef i SAS. scanpix

En rejse fra København til Stockholm vil koste 13 - 17 kroner i CO2 udslip. - Det er en overgangsordning, hvor kunden frivilligt kan købe noget, som alligevel bliver indført om nogle år, siger Martin Porsgaard Nielsen miljøchef i SAS. scanpix

Hver gang man starter sin bil, futter man en lille smule CO2 ud i atmosfæren. Man kan ikke se det, man kan ikke lugte det, men det ligger sig om kloden som en dyne, der holder på jordens varme og gør verden en lille smule mere lummer for hver dag, der går. Og det er ikke sundt, hverken for jorden eller for os. Men det er bare bilen. Hver gang man starter et fly, futter man endnu mere CO2 ud. Den globale flytrafik står for at producere hele tre procent af verdens samlede CO2-udledning, og det slipper luftfartsselskaberne ikke af sted med i mange flere år. Det forventes, at et EU-direktiv vil pålægge den europæiske luftfart et kvotesystem i 2011, så der betales for den CO2, der slippes ud. Hvilket betyder, at flybilletten bliver lidt dyrere. Men hvorfor så vente? British Airways har som de første taget forskud på glæderne og gjort det muligt for passagererne at betale lidt ekstra for deres forurening. En lille, privat CO2-kvote. Og fra midten af marts måned vil SAS tilbyde sine kunder den samme mulighed. Den lille ekstra betaling bliver beregnet ud fra rejsens distance og det gennemsnitlige antal passagerer i et fly. Dermed finder man frem til den CO2-belastning, som hver enkelt passager lægger på miljøet, og passageren får så mulighed for at betale, hvad det koster at reducere sådan en CO2-udledning gennem investeringer i projekter for vedvarende energi og lignende. Billig og nem investering En kort rejse fra København til Stockholm vil for eksempel kræve en investering på 13 til 17 kroner, og når man ved dét, så kan man punge ud, hvis man har lyst. Det er ganske frivilligt. - Det er en overgangsordning, hvor kunden frivilligt kan købe noget, som alligevel bliver indført om nogle år, siger Martin Porsgaard Nielsen, der er miljøchef i SAS-koncernen. - Og pengene kan for eksempel bruges på projekter, som skaber energi på ikke-fossile brændstoffer i lande, hvor man ellers ikke ville have gjort det. Det vil sige, at man kan reducere CO2-udslippet et andet sted, hvor det er billigt og nemt, og på den måde holdes det samlede udslip neutralt. Martin Porsgaard Nielsen vil ikke offentliggøre de projekter, som SAS-passagerernes ekstrabetaling skal investeres i, og det bliver ikke SAS selv, der står for administrationen. Det hele styres af en anerkendt samarbejdspartner, der lever op til SAS’ krav, men Martin Porsgaard Nielsen understreger, at samtlige penge, som kunden betaler, vil gå direkte til det givne projekt. SAS har derimod ikke selv planer om at sende penge til projekterne, bortset fra når koncernens egne ansatte rejser. SAS betaler for eksempel ikke differencen op til de passagerer, der ikke benytter sig af tilbuddet: - Det er en frivillig ordning, som vi lægger ud til passagerernes egen vurdering. Men vi går ikke selv ind og betaler, for så ville vi blive nødt til at lægge det oven i billetprisen, siger Martin Porsgaard Nielsen. - Men vi arbejder for, at der indføres et kvotesystem i 2011, som vil gælde alle selskaber og dermed ikke påvirke konkurrencen. Skeptiske forbruger Ideen om, at forbrugerne kan købe aflad for sin egen del af forureningen, er ret ny og derfor svær at vurdere. Men Susse Georg, der er professor på Handelshøjskolen i København, vil ikke afvise, at den kan blive en succes: - Forbrugerne bliver mere og mere bevidste om miljøet, og på andre områder vil folk gerne betale lidt ekstra, for eksempel for økologiske varer. Især når der er højkonjunktur, som vi har nu. Derfor kan man sagtens forestille sig, at SAS’ tilbud bliver godt modtaget, siger hun. - Og måske kan man også forestille sig, at andre brancher kunne indføre noget lignende: En supermarkedskæde kunne for eksempel kompensere for sit energiforbrug ved at investere i lignende projekter. - Men omvendt kan der også være mange af de mere skeptiske forbrugere, som vil sige, at det bare er et pr-stunt, siger Susse Georg. - Under alle omstændigheder skal man ikke undervurdere den signalværdi, som det kan have, både over for kunder og medarbejdere. Et signal om, at SAS er en moderne virksomhed, der gerne vil gøre noget for miljøet - også selvom vi endnu ikke ved noget om de projekter, som pengene skal bruges på. Vi kan jo ikke rigtig vurdere den miljømæssige effekt endnu. Én af de skeptiske er Marianne Bender, som er formand for Organisationen for Vedvarende Energi. Hun synes ikke, at SAS’ tiltag er så imponerende, som det kunne have været: - Jeg synes, det er fint, at SAS sætter fokus på området, og at de erkender, at der er et stort problem med CO2-udslip i flytransporten, siger hun. - Den erkendelse er selvfølgelig noget værd, og SAS arbejder også på andre områder for miljøet. Men jeg synes samtidig, at dette her tilbud virker lidt omvendt. Fokus på kundens regning Marianne Bender synes nemlig, at SAS burde skyde penge i deres miljøvenlige projekter under alle omstændigheder og ikke lade det være op til forbrugerne: - Det eneste, som dette initiativ gør, er jo at sætte fokus på transportens udledning af CO2, men det er uden omkostninger for SAS selv, når de beder passagererne om at betale for det. Og hvis man skal være rigtig grov, så kan man sige, at de fører sig frem på at gøre noget, som de lader andre betale regningen for, og så bliver det bæredygtige image jo lidt ligesom kejserens nye klæder. I stedet kunne SAS måske have tilbudt at lægge en krone for hver krone, passagererne lægger. - Jeg har også den indstilling, at man under alle omstændigheder bør investere i de projekter, som kan reducere den samlede CO2-udledning. Og det er ikke nok, at det går lige op sådan, at flytransportens CO2-udledning bliver neutraliseret. Vejen frem for miljøet er, at det samlede udslip bliver reduceret og skåret ned, siger Marianne Bender. Derfor mener hun heller ikke, at det er nok med et initiativ fra et enkelt flyselskab. Det kræver et samarbejde på tværs af transportsektoren, hvis det virkelig skal gøre en forskel, og så må alle være med til at bidrage: - Den enkelte indsats, hvor man kun fokuserer på den del af sektoren, som man selv er en del af, den er ikke så effektiv i forhold til en bæredygtig udvikling, siger hun. - Det optimale ville være, hvis hele transportsektoren kunne arbejde sammen, togtransport, flytransport og så videre, for at løse problemerne. Og så sige, at nu koster billetten 100 kroner mere, og så er vi alle sammen med til at gøre en samlet indsats for at gøre en forskel.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst